Beroligende fodbad
/0 Kommentarer/i Skønhed /af MathildaEfter en lang dag, en lang løbetur eller blot for hyggens skyld og afslapning er et beroligende fodbad helt fantastisk.
Herhjemme bruger vi det i perioder hvor pigerne har svært ved at falde til ro og sove om aftenen.
Sådan gør du
1. Du skal bruge en balje i passende størrelse.
2. Fyld baljen med nok varmt vand til det dækker fødderne.
3. Epson salt (ca. 2 spsk.) opløses i vandet
4. Æterisk olie (5 dråber) vi bruger lavendel som virker beroligende og har en dejlig duft.
Luk øjnene og nyd dit lækre beroligende fodbad i ca. 10-15 min. eller indtil vandet er afkølet.
Tør fødderne og masser med en lækker fodcreme.
Hvad er det beroligende fodbad godt for?
Fodbade med epson salt kan booste serotonin og forbedre din søvnkvalitet.
Nogle mener at bade med epson salt min. 3 gange om ugen gør underværker for udseende, velvære og giver mere energi og overskud.
Magnesium salte (epson salt) kan reducere irritabilitet ved at sænke effekten af adrenalin. Det kan sænke blodtrykket, skabe en afslappet følelse, forbedre søvn og koncentration. Magnesium er også med til at hjælpe muskler og nerver til at fungere ordentligt.
Prøv det selv et par gange og fortæl os, hvad du synes om det beroligende fodbad.
PS. Jeg vil rigtig gerne høre dine erfaringer, så del dem meget gerne her i kommentarer eller på facebookgruppen.
<3 Mathilda
Hvad er Tørbørstning?
/2 Kommentarer/i Skønhed /af MødreCirklenHvis du aldrig har hørt om tørbørstning af huden, tænker du sandsynligvis “Hvorfor i alverden skulle jeg børste min hud? Jeg har allerede børstet mit hår og mine tænder.”
Sådan tænkte jeg, da jeg hørte om tørbørstning for første gang. I dag kan jeg ikke undvære denne stimulering og det er en del af mine daglige automatiske vaner som f.eks. tandbørstning er for os alle.
Hvad er TørBørstning?
Grundlæggende bruger du en grov, tør børste til at børste huden i et bestemt mønster (mod hjertet). Selvom jeg ikke har fundet nogen videnskabelig forskning, der støtter op om at det skulle fremme sundheden, findes der et væld af positive udtalelser fra folk, der har prøvet det, og sværger til det.
Fordele ved TørBørstning:
Tilhængere af tørbørstning fortæller, at det kan stimulere lymfesystemet og derved hjælpe kroppen af med affaldsstoffer (toxiner) og mindske cellulitis, herudover siges det at være godt for kroppens vener.
Jeg er ikke helt solgt på alle disse fordele, men det kunne jo være sjovt at lave en undersøgelse om det og tørbørstning falder helt sikkert ind i min kategori: “kan ikke skade” og “føles godt”, og jeg har personligt bemærket, at min hud er blødere (og muligvis fastere, selvom det er svært at måle) fra tør børstning . Efter noget tid blev jeg nærmest afhængig af at “vække” huden hver morgen. Det giver en dejlig prikkende fornemmelse og det kan bestemt ikke skade, så det er som skrevet, blevet en del af min daglige rutine.
Især under min 2. graviditet da jeg ventede Karla Viola, syntes jeg, at tørbørstning hjalp med at holde strækmærkerne væk og syntes også at min hud blev strammere efter graviditeten.
Hvad skal man gøre rent praktisk:
Brug en naturbørste til tørbørstningen.
Start på tør hud (jeg gør det om morgenen før badet).
Start under fødderne, på fødder, ankler og pensel i lange cirkulære bevægelser op mod hjertet.
Børst altid til midten af kroppen.
På maven og i armhuler bruges en cirkulær børstebevægelse.
Start blidt
Gentag dagligt og hvis du kan lide det efter ca. en måned bliver det en sund vane for dig lige præcis som tandbørstning er.
Hvis du har børstet din hud i min. en måned, må du meget gerne kommentere herunder og fortælle om dine erfaringer.
Mathilda
Fuldstændig fucking fantastisk!
/0 Kommentarer/i Skønhed, Vægttab /af MødreCirklenJeg har lige haft den fedeste oplevelse.
Gik i byen og prøvede bukser.
Før i tiden var det ikke lige min yndlingsbeskæftigelse eftersom jeg havde et par kilo for meget på sidebenene.
Men nu – tænk – jeg hoppede lige i alle bukserne.
De sad godt og flere af dem var endda for store, fordi jeg åbenbart stadig ser mig selv større end jeg er.
Helt igennem fucking fantastisk og jeg burde have købt alle 10 par, bare fordi jeg kunne passe dem.
Hvis du også gerne vil tabe dig på en sund og sjov måde, så meld dig til vores onlineforløb her!
<3 Maria
Mit Vægttab
/0 Kommentarer/i Indre Ro & Nærvær, Skønhed, Vægttab /af MødreCirklenMin vægt har siden gymnasietiden været meget svingende. Først med 3-4 kilo men senere med 5-10 kilo og da det var aller værst med plus 25 kilo.
Før Billedet
Efter billederne:
Jeg acceptere den som den er.
Rødbede – Ja tak!
/0 Kommentarer/i Rigtig Mad, Skønhed /af MødreCirklenRødbeden indeholder rigtig mange mikronæringsstoffer, som gør noget helt fantastisk ved vores krop! Rødbeden indeholder blandt andet:
- Folat, som er vigtigt for din krops celler og produktionen af blod (Bl.a. god for sportsmænd). 100g af en god rødbede kan dække knapt 30% af ADT (anbefalet dagligt tilskud).
- Kalium, der er essentielt for muskler og nerver.
- Antioxidanter, som er gode blandt andet for vores hud. Ved hyppigt indtag og sammen med en ellers sund livsstil, mindsker antioxidanter dannelsen af rynker! Inden i dig hjælper antioxidanterne med at bekæmpe de frie radikaler (dem der gør os gamle, syge og triste), som vi får via ødelagte og dårlige fedtstoffer (transfedtsyre).
- Fibre der gavner både fordøjelsen, men også taljemålet :o)
- Hjælper leveren med at afgifte, så stofskifte restprodukterne ikke ophober sig i bindevævet og fedtvævet.
Min søde Anatomi, Fysiologi og Sygdomslære – lærer Torunn, kom lige med disse gode tilføjelser:
- Rødbede kan sænke mængden af homocystein i blodet, der især er højt ved åreforkalkning.
- Den indeholder især B-vitaminer (B-3, B-5 og B-6 samt mineraler som Fe, Mn, Cu og Mg)
- Rødbeder skulle også stimulere dannelsen af mere mavesyre.
Det var blot nogle af de gode egenskaber som rødbeden har og det dejlige ved rødbeden er også, at vi kan få den billigt hele året rundt! Der findes et hav af lækre opskrifter, som indeholder rødbede – Juice, salater, ovnbagte osv.. Se f.eks. rødbedebøffer her!
<3 Mathilda
SØVN – Det Oversete Sundheds- og Skøndhedsmiddel
/0 Kommentarer/i Angst, Indre Ro & Nærvær, Skønhed, Stress, Værktøjer til Power Mødre /af MødreCirklenKender du det ène trick, som er den GRATIS Vej til mere Skønhed og Sundhed?
Here you are:
SØVN
Søvn er ultra vigtig for dig! Hvorfor? Fordi du restituerer både fysisk og psykisk når du sover!
Dvs. hvis du ikke får din “skønhedssøvn” og flere dage i træk går for sent i seng, svækkes immunforsvaret og du bliver mere modtagelig over for virus og bakterier.
Søvnmanglen påvirker også psyken i høj grad:
– Du bliver irritabel, fordi du er træt.
– Du får sukker cravings – fordi kroppen vil have sukker for at få hurtig energi
– Du føler, at hele verden er i mod dig (offerrolle).
Det der sker er, at du pga. søvnmanglen kommer i lavt bevidstheds niveau – egentlig ved du godt, at hele verden IKKE er i mod dig og at det ikke er samfundets skyld! og at du selv kan vælge at handle og ændre de ting du ikke er tilfreds med – i dit liv!
Men det er bare så svært at huske, at du faktisk ved det – når du er træt! og mangler søvn
Prøv et par dage i træk, at gå i seng kl. 22 og mærk forskellen i kroppen! Det bliver fantastisk! og pyt med de dårlige TV udsendelser, der alligevel bliver sendt efter 22!
BT har skrevet en artikel om, at kvinder har brug for at gå i seng før mænd.. fordi kvinder har mere ansvar i hverdagen :o) (der må komme en smiley her!).
BT skriver også, at søvnmangel forstærker stress, angst og depression! Her kan jeg give dem fuldstændig ret!
I stressede perioder (indre stress) kommer der panikangst væltende ind over mig. Mest når jeg f.eks. opholder mig på steder som trigger panikangst for mig! Bl.a. i højder.
Hvis jeg samtidig ikke har fået sovet nok – kan jeg ikke tænke rationelt og mit tankemønster gør, at angsten kommer forbi, som et lyn der slår ned fra himlen.
– Lille skridt til siden om at have Angst! som jeg rigtig gerne vil fortælle dig mere om en dag her på bloggen – der er nemlig rigtig mange der lider af en eller anden form for angst og der kommer flere og flere pga. vores Vestlige levevis.
Tilbage til artiklen om SØVN og til DIG!
Hvad synes du?
Hvordan mærker du forskel, når du ikke har fået sovet nok?
Hvem står op om natten hjemme hos dig når børnene vågner?
Vi vil rigtig gerne høre din historie om søvn – del meget gerne!
KnuZZZzzzZZZ Mathilda
PS. Du kan også følge debatten om søvn på vores Facebookside