Sukkertrang

Sukkertrang ?

SukkertrængKender du det når du igen står der med fingrene i slikskabet og fylder i munden som om det var 10 dage siden du sidst har fået noget at spise?

Det kender jeg! For jeg står der selv somme tider.

Men hvorfor opstår sukkertrang? Sukker er jo ikke et egentligt behov.
Vi kan sagtens leve uden.

 

Stop din sukkertrang

Er du en af disse “sukkertyper”?

  • Du er dybt afhængig af sukker, og spiser sukker hver dag. Du har ofte sukkertræng efter du har indtaget et af dine hovedmåltider. Du er insulinresistent eller er godt på vej til at blive det.Freeze! Du skal have hjælp til at skære kraftigt ned i dit indtag af sukker og andre hurtige kulhydrater, som fx. hvidt brød, hvid pasta, hvide raffinerede ris osv. (jeg kan hjælpe dig se mere her).
  • Du spiser ikke sukker i hverdagen, og du er ikke afhængig.

SukkertrængMen somme tider får du det som om, at du bare SKAL have noget sukker og det skal helst være lige nu.

Resultatet er at du står med fingrene i slikskabet. (det er her jeg somme tider finder mig selv).

Prøv om du kan stoppe dig selv. Gå langsomt væk fra skabet. Eller løb, hvis du ligesom jeg kan få fat i noget sukker og indtage det hurtigere end du kan stoppe op.

Hvis du når at stoppe op så spørg dig selv: Hvad er det egentlig jeg har behov for lige nu? Det svar jeg ofte får, af mig selv, er at jeg er træt og har behov for at sove.

Hvis jeg ikke stopper op og lytter efter hvad min krop fortæller mig, ja så spiser jeg 10 dadelkugler, chokolade og hvad der ellers er af søde sager i huset.

Sukker er ikke et behov.
Søvn er et behov.

Det kan også være, at du har brug for vand?

eller at du ikke har fået nok af de sunde fedtstoffer i dag?

Eller at du har haft så travlt i dag, at du har glemt nogle pauser i løbet af dagen?

Så spørg dig selv og mærk efter, hvad det er du i virkeligheden har brug for lige nu.

 

Uhhh det er svært – jep!

Nu er udfordringen, at lytte efter hvad din krop fortæller dig. Altså gøre det kroppen beder dig om. Det du i virkeligheden har behov for.

Så. Når du bliver opmærksom på, hvad du i virkeligheden har behov for, så har du muligheden for at opfylde det underliggende behov: søvn, tørst, sult, kærlighed osv. inden du dulmer med fx. sukker.

Sukkertræng“Jamen må jeg så aldrig spise noget sukker mere?”

Jov – det kan/må du altid!

Du kan gøre lige hvad du kan mærke at du har lyst til!

Jeg siger bare, at hvis du vil finde årsagen til din sukkertrang, så kan du på denne måde gå på opdagelse inde i dig selv, ved at stoppe op og mærke efter.

SukkertrængNår du opdager årsagen til din sukkertrang (som min ofte kommer når jeg er træt om aftenen). Og når du ved du ikke spiser sukker for at dulme vigtige behov.

Så kan du sagtens spise sukker. Så vil du opleve at det er ok med en smule og at du kan stoppe. Fx. et lille stykke af kagen eller 1 kugle is, istedet for 5 :o)

Hvis du har oplevelser med sukkertrang gode som dårlige, så del endelig her i kommentar feltet.

<3 Mathilda

angst trappe

Panikangst hvad er det?

angst trappe

Denne trappe på Enghave St. er et af de mange steder jeg altid har undgået. Selvom min destination var få 100m fra Enghave St. tog jeg ofte toget videre til en “sikker” station, hvor jeg ikke før havde haft et panikanfald. I dag tar jeg denne trappe!

Men ikke uden høj puls! Men jeg gør det og jeg går ikke i panik! Hvis du vil vide mere om panik angst, så læs min nyeste artikel på MødreCirklen.dk, hvor jeg har skrevet et blog indlæg om, hvad panikangst er for noget, hvordan det har været at leve med angsten siden jeg var 5 år og hvilken indsats jeg selv gør for at blive fri for panikanfald.
Læs artiklen her!

Mathilda

Panikangst – Hvad er det?

Som 5 årig oplevede jeg første gang angst.
Mathilda ved skræntJeg boede sammen med min mor, far og storesøster i et lille rækkehus i Herlev. Min mormor boede 100 m. fra vores hus. Husene var kun adskildt af en kæmpe græsplæne ?kælkebakken? kaldte vi den.
Min mormor boede for toppen og vi boede nede ved bakkefoden. En dag skulle jeg selv gå op ad den store bakke og op til min mormor. Jeg kan huske, at min mor stod nede ved vores have og holdt øje med mig hele vejen og min mormor stod på toppen og ventede på mig.
Da jeg er midt på bakken falder jeg og da jeg kigger op føler jeg hele græsplænen (bakken) vipper og jeg begynder at græde/skrige. Jeg kan ikke huske hvor lang tid der gik før min mor kom og hvad hun sagde da hun kom hen til mig. Min største frygt var, at jeg var bange for at falde ned! Jeg klamrede mig fast til græsset, fordi jeg følte, at hele fladen vippede.
Efter denne episode kan jeg huske, at jeg blev ekstremt sensitiv. Når vi gik tur på Strøget i København følte jeg, at de ?høje? huse væltede ned i hovedet på mig. Jeg blev svimmel. Derfor gik jeg altid klamret til min mors arm. Når vi skulle gå over store åbne pladser som f.eks. Rådhuspladsen, var jeg allerede i panik før jeg ?trådte ud? på den. Jeg tænkte kun på at angsten ville komme og det gjore den selvfølgelig når jeg tænkte så meget på den. (Angsten for Angsten).
Udover de store åbne pladser blev jeg også ekstrem højdeskræk.
Da jeg var barn, talte “man” ikke højt om angst ? det var et tabu. Jeg tror godt, min mor vidste, at der var et problem, men dengang blev der ikke gjort noget ved fobier som fx. højdeskræk og store åbne pladser.
Fobierne fulgte mig, gennem barndommen og til ungdomsårene.
Jeg var 19 år første gang jeg fik et panikanfald (uden at jeg befandt mig i en højde eller på en stor åben plads)
FAKTA:
Der findes aktuelt ingen danske undersøgelser, der viser, hvor mange der lider af panikangst. Data fra vestlige lande som USA, England, Canada og Australien viser, at ca. 2 % af befolkningen i løbet af livet vil komme til at lide af panikangst.
Det svarer til ca. 100.000 mennesker i Danmark. Lidelsen starter oftest i tidlig voksenalder, og der er flere kvinder end mænd der får panikangst.

Jeg stod ved busstopstedet på vej hjem fra arbejde

MathildaPludselig følte jeg at jeg var i en anden verden. Jeg blev helt varm og mit hjerte bankede hurtigt, jeg havde iskolde og våde hænder og følte at min hørelse og mit syn blev svækket. Jeg blev meget svimmel og følte jeg skulle besvime.
FAKTA:
Panikangst er en tilstand af voldsom angst, der opstår pludseligt. Hos nogle er det helt uforståeligt, hvorfor et angstanfald er startet. Hos andre har der i en periode forud været svær belastning og stress. Det kan f.eks. være stress i form af for stort pres på arbejdspladsen, det kan også være belastning f.eks. ved sygdom eller problemer i familien.
I starten af et panikangstanfald oplever mange, at de pludselig ikke kan få vejret og bliver overvældet af rædsel og dødsangst. Oplevelsen domineres af kopslige symptomer som udover vejrtrækningsbesvær involverer hjertebanken, smerter i brystet og en fornemmelse af at falde om. Man kan også føle svimmelhed, kvalme, få en følelse af at alt er uvirkeligt, og mange bliver bange for, at de er ved at blive “sindsyge”. Det enkelte anfald varer som regel højst nogle minutter.
Anfald af panikangst opstår ikke et bestemt sted eller på bestemte tidspunkter men opstår dog hyppigst uden for hjemmet. Nogle har anfald flere gange om ugen.
Liste over kropssymptomer ved stærk angst:
Hjertebanken, rysten, sveden, mundtørhed, vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken i brystet, kvalme, mave-uro, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, hedeture, kuldegysninger, dødhedsfølelse i fingre/arme/ben og andre underlige fornemmelser i kroppen.
 Typiske tanker under et angstanfald:
“Nu mister jeg kontrollen!”
“Jeg bliver sindssyg!”
“Nu dør jeg!”
?Jeg må flygte her fra?
Det er vigtigt at forstå for mennesker, der ikke har prøvet at have et angstanfald, at mens anfaldet står på, er man 100% overbevist om, at katastrofen indtræffer. Det er derfor en rystende oplevelse, der får konsekvenser for ens adfærd fremover.
Tankerne fór gennem mit hovedet og jeg gik fuldstændig i panik og måtte bare væk! viste ikke hvor hen, men bare væk fra busstopstedet, hvor “det” var sket.
Trængen til at ?søge i dækning? ?flygte? fra stedet blev stærk og jeg løb ind bag ?skuret?, hvor jeg følte mig mere tryg.
Jeg anede ikke hvad der var sket, men var helt sikker på, at det var meget slemt og at jeg var ved at dø. Måske var det en hjertefejl? eller en hjerneblødning? ? Tankerne fór gennem mit hovede.
Efter nogle minutter, forsvandt de fysiske symptomer og jeg var træt og ?almindelig? bange for, at der var noget helt galt med mig.
FAKTA:
Reaktioner:
Næsten alle reagerer med at flygte væk fra det sted, hvor panikanfaldet opstod. De første gange efter et panikanfald henvender man sig typisk på nærmeste skadestue, hvor man får lavet et hjertekardiogram og får forklaret, at man ikke fejler noget med hjertet. Dette hjælper dog ikke på angstlidelsen. Disse uforudsigelige angstanfald, hvor man bringes i en tilstand af dødsangst, kan skabe angst for at gå ud alene.
Derved pådrager man sig symptomer svarende til angstlidelsen Agorafobi, hvor man ikke tør være i det offentlige rum, specielt ikke hvor man tidligere har haft panikanfald, f.eks. i butikker eller i transportmidler. Det invaliderende ved panikangst er, at man frygter et nyt anfald og derfor lider af angst, forventningsangst, i timevis, før man fx vil tvinge sig hen i en butik. Derved øges risikoen for et nyt anfald markant, da man i forvejen er angst. Der skal kun en meget lille uventet stressfaktor til at udløse et nyt panikanfald.

Jeg glemmer aldrig det første panikangst anfald

Hvad gjorde jeg så?
Jeg gik til lægen, som tog en masse prøver. Da alle prøverne var negative og helt normale, synes lægen at hans job var gjort! Han sluttede af med at sige, at jeg blot skulle tage mig sammen og efter mit 3 lægebesøg på samme uge, henviste han mig til en psykolog :o).
Psykologen vidste heller ikke meget om, hvad det kunne være og nævnte heller ikke, at der var noget der hed panikangst! 
Det var først i takt med internettet blev ?større?, at jeg fandt ud af hvad det var. Fantastisk! Jeg gik straks til lægen med en masse udprint og fortalte ham, at det måske ville være smart med nogle broshure om panikAngst i venteværelset.
Jeg ved ikke hvor meget psykologerne dengang blev undervist i psykiske lidelser som angst, men efter, at jeg havde været hos MANGE forskellige psykologer, som ikke kunne hjælpe mig med nogen konkret viden, konkluderede jeg at den obligatoriske del, af psykologi studiet, nok var beskeden i denne retning. ? I dag er det heldigvis anderledes og der findes et hav af forskellige behandlingsmuligheder.
Med en type angst følger ofte andre typer! og læser vi beskrivelserne af de forskellige typer af angst kan vi føle, at vi har dem alle :o) F.eks. da min far døde pludselig i 2006, fik jeg efterfølgende en kort periode med sygedomsangst (dødsangst) og det var herefter jeg virkelig fik øjenene op for, at vi selv kan ændre en masse ting, ved at tage ansvar for vores eget liv.

Hvem bliver ramt af Angst?

Ligesom vi er forskellige udenpå er vi også forskellige indeni. Vi skal i den grad være opmærksomme på at angst er et symptom på at der er ubalance i noget underliggende (årsagen) og det er netop årsagen der skal behandles og arbejdes med i stedet for at kæmpe mod angsten! Personligt ved jeg at panik angst for mig er et et symptom på stress. Et symptom, der kommer og gør mig opmærksom på at jeg skal stoppe op, slappe af og passe bedre på mig selv. Angst er også genetisk bestemt, men generne er til at “snyde” hvis vi lytter til os selv og giver os selv den opmærksomhed, kærlighed og ro (selvkærlighed) vi har behov for og som mange af os er så gode til at glemme i en travl hverdag.
Den stress, der udløste det første panikanfald da jeg er 19 år. var indre stress, der kom sig af et usundt forhold til en ekstremt jalous kæreste. Jeg følte ikke selv at der var noget galt og han var jo også sød! Men på et tidspunkt kunne min krop ikke ?klare? mere og den sendte mig et signal om at jeg skulle ændre noget! Signalet var angstanfaldet! Med hjælp fra gode veninder kom jeg heldigvis ud af det forhold.

Grand CanyonI dag lever jeg stadigvæk med angst. Nu er den min ven, som kommer og fortæller mig at jeg skal lytte mere til mine egne behov.

I sommeren 2012 tittede panikangsten lige frem igen, for at minde mig om, at jeg skal passe på mig selv. Her handlede det igen om indre stress og det faktum at jeg brugte mange timer hver uge på et job, med søde mennesker – JA! men det var ikke det jeg ville.. jeg følte mig fastlåst og dette udløste stress. Jeg lyttede ikke på min krops første signaler: glemsomhed, vejrtrækningsproblemer, rygsmerter etc.. først da angstanfaldet kom og fortalte mig: Nu er den helt gal – Da lyttede jeg…
Der er mange ting vi selv kan gøre for at blive angstfri! Hos mig er det blevet meget bedre ved blot at lægge jagten på et angstfrit liv langt ned i en skuffe. Byde angsten velkommen, acceptere at den er en del af mig og spørge den: “Hej – hvad er du her for at fortælle mig?”. Vi finder bedst svaret når vi kigger rigtig godt efter inden i os selv.
Den eneste vej til et angstfrit liv eller til et liv hvor angsten ikke styre dit liv (ved at du fx. undgår forskellige steder eller situationer), er at se angsten i øjnene, acceptere den og arbejde med den – ikke imod den.
Mange mennesker med angst har god gavn af medicin og det virker for dem. I min situation har jeg ikke følt, at jeg har haft brug for daglig medicin, selvom jeg tidligere i perioder ikke har kunne tage bussen, hæve penge i en hæveautomat eller andre hverdagsting som måske virker helt absurt at være bange for, for mennesker uden angst. Forståelse for det uforståelige. Min mavefornemmelse fortalte mig noget andet – så jeg valgte ikke at tage medicin.
Istedet, er jeg gået en anden vej, hvor jeg i de ?dårlige perioder? hvor jeg kan mærke, at der ikke skal meget til, at jeg bliver stresset og dermed har større risiko for angstanfald, er meget striks med min kost, tager de kosttilskud som jeg ved går ind og hjælper i min situation, går helt ned i gear, lytter til meditationer og visualiseringer, dyrker en helvedes masse yoga og går eller løber lange ture i naturen, for det gør mig glad i låget ? helt naturligt! Hvis jeg er i en “dårlig” periode har jeg sikkert også glemt at træne/arbejde med angsten – når jeg lige tænker tilbage.
Så der er altså tydelig forskel: Når jeg lever sundt, praktiserer masser af selvkærlighed og skaber ro til nervesystemet, får masser af søvn, motion og frisk luft og udfordre angsten ved eksponering ? har jeg følelsen af at jeg kan alt. At være i flow og alt er godt! 
Det skal lige siges at alt dette er ikke nemt. Det er benhårdt arbejde især at arbejde med eksponering (tag steder hen hvor du ved du får et panikanfald) og det er en lang process.
Jeg har taget lidt af gangen henover de sidste par år og arbejder stadig med fx. Kørsel på motorvej (når jeg kører bilen).
Men det hårde arbejde giver altså pote.
Sidste sommer stod jeg f.eks.ved Grand Canyon og gik over Hoover Dam, uden nogen form for medicin. Jeg fik et kick og blev helt høj! Det var en fantastisk tur.
Jeg følte mig tryg.
Jeg havde forberedt mig og havde gjort alt for at styrke nervesystemet og regulere mit blodsukker, 2 måneder op til turen.
Hvis jeg føler mig utryg og ikke er forberedt kan jeg stadigvæk få ubehag i højder, men det gør ikke noget – jeg ved jo hvorfor og jeg ved at den eneste der kan ændre det er mig selv ved bare at lade angst følelsen passere og fortælle mig selv at alt er ok. (Og så træne eksponering lidt ekstra selvom det er hårdt)
Når jeg både slækker på arbejdet med angsten og sundheden, selvkærligheden, motionen og har lidt for travlt, ?kan ? jeg tydeligt mærke at jeg igen bliver mere disponibel for et panik anfald i højder fx. I sådanen situation ved jeg at jeg skal aflyse alt og brugecen masse tid på mig.
Det er rart at have tanken om, at kunne gøre meget selv, så krop og sind kan samarbejde i de ?sværre? perioder, hvor ekstra sensitivitet og stress står og lure.
Der findes mange forskellige typer af angst og rigtig mange forskellige årsager til den. Vi oplever heller ikke angst ens. Men vi kan vælge at lære mere om den og forhåbentlig med tiden lære at acceptere den. Sådan at livet ikke bliver en lang kamp fordi vi bliver snydt til at tro at ufarlige situationer er ekstremt farlige.
Det handler om at hjælpe os selv til at få den bedste livskvalitet, hvor vi fungerer bedst og har det fantastisk.
<3 Mathilda
PS. Er du en af de mange tusinde danskere hvor panik angsten somme tider kigger forbi ? Er du klar til at tage ansvar for dit liv og leve fuldt ud – sammen med angsten?
Så står jeg klar til at hjælpe dig. Du kan kigge forbi MathildaM.dk, hvor jeg hjælper mennesker med angst og blodsukkerproblemer med at regulere kroppen tilbage i balance.
Min viden, som jeg deler med dig er ikke et alternativ til et forløb hos en læge eller psykolog, men mere som komplementær behandling, altså noget du selv kan gøre ved siden af.

Update juli 2015: Til januar 2016 starter min online workshop. Hvis du tilmelder dig er du allerede godt på vej til at regulere din krop tilbage i balance. Du får en masse viden om Hjernemad, blodsukkerregulerende kost, kosttilskuds guide, alle de mentale værktøjer og den viden der har hjulpet mig et kæmpe skridt mod et angstfrit liv..
Det hele handler om komplementær behandling af Angst. Læs mere her og skriv dig op på min liste.

Når kroppen er i balance og du giver dig selv masser af selvkærlighed, vil du opdage at alt synes bedre! Alt er godt! og at du er lige som du skal være. Med den visdom du nu har – ser du verden og angsten med nye øjne og du føler dig nu klar til at møde angsten og arbejde med den.
Det var det der skete for mig!
Besøg min hjemmeside (MathildaM.dk) her!
PPS. Jeg vil rigtig gerne høre fra dig hvis du har oplevet panikangst! Skriv din historie til hej@mathildam.dk
PPPS. Jeg har fået den ære at være gæsteblogger på min-barsel.dk du kan læse min artikel her! Den handler om mine 2 meget forskellige barsler.
Fakta Kilder:
www.angstforeningen.dk
wikipedia


på Bispebjerg

Min Barsel

på BispebjergNogle gange går det hele ikke lige som vi har planlagt det skal være!
Et eksempel på dette, er min barsel (den første) fordi 2. barsel var den bedste tid og det har jeg også skrevet om.

Læs historien om min barsel

Jeg tilbragte over 2 måneder, hver dag på Bispebjerg Hospital. Jeg har skrevet historien som et gæsteblogindlæg på www.min-barsel.dk og du kan læse hele beretningen her!
 
 

Sure pligter

Sådan Vender Du Sure Pligter, til noget sjovt!

Hvert år når det er tid til at fjerne sne fra fortovet, fanger jeg mig selv i, at drømme mig tilbage til min lille 2 værelses lejlighed, hvor jeg kunne sidde og nyde sneen uden at der var pligter forbundet med den.

Kender du det! – når en opgave eller en sjov interesse går hen og bliver en pligt?

Sure pligter– den er pludselig ikke sjov eller spændende mere.
Jeg er tilhænger af, at vi så vidt muligt kun skal gøre det, som vi synes er sjovt!

Der er dog nogle pligter, der ikke er smarte at fravælge.

Men hvad nu hvis vi valgte at pligten ikke var en pligt mere?
Hvad hvis jeg valgte, at sige til mig selv – “hvor er det fantastisk, at jeg får lov til at skrabe sne væk fra fortovet!”
Win win du får både:

  • God Motion
  • Røde kinder og frisk luft
  • Du hjælper andre – så de ikke lige glider foran dit hus
  • Du kan samtidig lytte til en spændende podcast eller yndlingsmusik
  • Du kan gå og reflektere over dagen og tænke på alle de ting du er taknemmelig for i dit liv.
  • Børnene elsker at skrabe sne så det er god “kvalitid” med dem.

Kig på alle de pligter du har i i din hverdag

– hvordan kan du vende dem fra at være en pligt til en dejlig, fed, super, spændende ting som du faktisk går og glæder dig til – fordi DU tænker på opgaven anderledes og DU laver den om til noget du er glad for!
Prøv engang – det virker!
Ps. Dette mindset giver selvfølgelig mere overskud og glæde i hverdagen.
Prøv om du kan finde gaven i alt – den er der!
Sovende Mor

SØVN – Det Oversete Sundheds- og Skøndhedsmiddel

Kender du det ène trick, som er den GRATIS Vej til mere Skønhed og Sundhed?
Here you are:

SØVN

Søvn er ultra vigtig for dig! Hvorfor? Fordi du restituerer både fysisk og psykisk når du sover!
Dvs. hvis du ikke får din “skønhedssøvn” og flere dage i træk går for sent i seng, svækkes immunforsvaret og du bliver mere modtagelig over for virus og bakterier.
Søvnmanglen påvirker også psyken i høj grad:
– Du bliver irritabel, fordi du er træt.
– Du får sukker cravings – fordi kroppen vil have sukker for at få hurtig energi
– Du føler, at hele verden er i mod dig (offerrolle).
Sovende MorDet der sker er, at du pga. søvnmanglen kommer i lavt bevidstheds niveau – egentlig ved du godt, at hele verden IKKE er i mod dig og at det ikke er samfundets skyld! og at du selv kan vælge at handle og ændre de ting du ikke er tilfreds med – i dit liv!

Men det er bare så svært at huske, at du faktisk ved det – når du er træt! og mangler søvn

Prøv et par dage i træk, at gå i seng kl. 22 og mærk forskellen i kroppen! Det bliver fantastisk! og pyt med de dårlige TV udsendelser, der alligevel bliver sendt efter 22!
BT har skrevet en artikel om, at kvinder har brug for at gå i seng før mænd.. fordi kvinder har mere ansvar i hverdagen :o) (der må komme en smiley her!).
BT skriver også, at søvnmangel forstærker stress, angst og depression! Her kan jeg give dem fuldstændig ret!
I stressede perioder (indre stress) kommer der panikangst væltende ind over mig. Mest når jeg f.eks. opholder mig på steder som trigger panikangst for mig! Bl.a. i højder.
Hvis jeg samtidig ikke har fået sovet nok – kan jeg ikke tænke rationelt og mit tankemønster gør, at angsten kommer forbi, som et lyn der slår ned fra himlen.
– Lille skridt til siden om at have Angst! som jeg rigtig gerne vil fortælle dig mere om en dag her på bloggen – der er nemlig rigtig mange der lider af en eller anden form for angst og der kommer flere og flere pga. vores Vestlige levevis.
Tilbage til artiklen om SØVN og til DIG!
Hvad synes du?
Hvordan mærker du forskel, når du ikke har fået sovet nok?
Hvem står op om natten hjemme hos dig når børnene vågner?
Vi vil rigtig gerne høre din historie om søvn – del meget gerne!
KnuZZZzzzZZZ Mathilda
PS. Du kan også følge debatten om søvn på vores Facebookside

Danmark På Piller

Jeg har lige set udsendelsen “Danmark på Piller” på DR. Bliver vi ikke ordenligt informeret om sundhed og sygdom? Hvorfor stoler vi ofte blindt på lægen? Når lægen har ordineret medicin til mig har jeg da aldrig rigtig spurgt ind til medicinen, bivirkninger osv. Jeg har måske bare tænkt: lægen ved bedst.

Da jeg var sygemeldt med Angst og Stress og min læge ville give mig antidepressiv medicin, kunne jeg mærke at det var helt forkert og jeg diskuterede længe med min læge, som virkelig talte for medicinen.

Jeg ville hellere til psykolog så jeg kunne finde årsagen til sygdommen. Jeg blev nærmest helt forskrækket over, at jeg kunne finde på at sige lægen imod. men holdte fast i min beslutning og min læge blev nærmest fornærmet og sagde “Hvordan skal jeg kunne hjælpe dig når du ikke vil følge mit medicin program” hmmm hun kunne f.eks. spørge mig om der havde været nogle ændringer i mit liv, som kunne skyldes stress og angst. Finde årsagen. Fjerne årsagen hos en psykolog eller lign. og hvis det ikke hjalp (hvilket det gjorde) kunne hun så introducere medicinen.
Det var faktisk ret ubehageligt, hun ville så gerne ordinere medicinen, så tanken om hun mon fik provision fra medicin producenten strejfede mig.

Nå.. tilbage til hovedpinepillerne her i programmet. Hvor er det frygteligt at så mange mennesker i god tro tager hovedpinepiller uden at vide, de kan blive afhængige og uden at kende konsekvenserne ved at overdosere.

Se hele programmet her på DR http://www.dr.dk/tv/program/danmark-paa-piller

Stress og angst har meldt sin ankomst

Stress og angst har meldt sin ankomst. Symptomerne er ikke kun er glemsomhed, humørsvingninger, mangel på selvværd, jag i hovedet, sitrende nerver i øjet osv. i dag kom den væmmeligt angst til udtryk i panikanfald.!

Jeg kan ikke tænke mere. Jeg kan heller ikke mærke mere.

Har i dag trukket det travle hverdagsstik ud! Sygemeldt mig fra min arbejdsplads. Nu skal jeg arbejde med angsten og stress, så jeg kommer til at mærke mig selv igen.

I morgen tager jeg til min læge for at få hjælp!