Lige så langt tilbage jeg kan huske har jeg været fokuseret på min vægt og vægttab.
Jeg kan se på et hvilket som helst billede og sige hvad jeg vejede på daværende tidspunkt.
Min vægt har siden gymnasietiden været meget svingende. Først med 3-4 kilo men senere med 5-10 kilo og da det var aller værst med plus 25 kilo.
Min vægt har siden gymnasietiden været meget svingende. Først med 3-4 kilo men senere med 5-10 kilo og da det var aller værst med plus 25 kilo.
Før Billedet
Jeg har stort set ingen billeder fra der hvor jeg vejede mest.De er sjovt nok forsvundet eller ikke eksisterende.
Men min svigermor kom med det her en dag for ikke så længe siden. Jeg blev simpelthen SÅ ked af det da jeg så det.
Det er 8 år siden. Jeg har næsten lige født mit andet barn, er i gang med kemoterapi og bare rigtig ked af det.
Udover at blive ramt på min kvindelighed ift. at miste begge bryster, så var jeg utilfreds med min vægt.
Når jeg ser det nu, bliver jeg helt forskrækket over den overarm jeg har der.
Av, det gør ondt!
Jeg åd og åd for ikke at mærke mig selv. Et stykke chokolade gav mig en kortvarig glæde og så måtte jeg desværre igen se min virkelighed i øjnene på daværende tidspunkt. Jeg var i totalt offerrolle. Eller også var det min måde at komme ud af det på. At være i det og overleve.
Først da jeg fik af vide at nu skulle min krop være cancerfri begyndte jeg at tabe mig. At gå – at løbe, som jeg idag elsker.
Efter billederne:
De her billeder er taget for en uge siden på ferie i Tyrkiet.
Jeg har endelig fået den krop jeg drømte om. Jeg er tilfreds.
Jeg acceptere den som den er.
Jeg acceptere den som den er.
Ja, jeg har blindtarmsar, kejsersnitar og lidt løs hud på maven men jeg er slank og glad for min krop.
Den har været med mig altid. Krop og sind hænger sammen.
Min krop samarbejder hver gang jeg beder den om det. Om det er kræft eller fedt, så er den for vild og jeg er den evigt taknemlig.
Jeg passer på den
– spiser sundt og træner jævnligt – fordi jeg ved
det er godt for min krop, fordi jeg gerne vil leve længe, men også fordi jeg psykisk får det bedre
af det.
Jeg æææælsker når endofinerne strømmer rundt i kroppen på mig.
Og jo bedre jeg har det med mig selv, jo “tyndere” bliver jeg.
<3 Maria
Er tynd så lighed lykke.
Nej, men i bevidstheden om at krop og psyke hænger sammen, der findes lykken. For jeg har sluttet fred med min krop. Vi er et. Og den skal tales pænt til og behandles ordentligt.