Børn, afpresning og motion i ferien

børn og sjov motionLørdag, søndag, mandag, tirsdag har jeg forsøgt at få Filippa med ud på en lille hyggelig løbetur hernede i sommerhuset – men hun har bare ikke samme lyst, som hun har derhjemme.
I min egoistiske hungren efter kvalitetstid (i form af en løbetur) sammen med Filippa, sank jeg fuldstændig ned i en ekstrem upædagogisk bevidsthed og kom til at love hende 50kr. Hvis hun kom med mig ud og løbe.
Filippas forhandlingsevner er i top så det endte med 50kr. og en stor is!
Jeg kunne sagtens mærke, at det var helt forkert plus at jeg snart vil blive ruineret da aftalen også galte fætter Arthur og William.
Maria kom forbi og hørte det hele og sagde så:

Nu får jeg dem jo aldrig med på en løbetur igen uden at de skal have noget!

Lige Præcis! Jeg kom til mig selv igen forklarede ungerne, at det var forkert af mig at love dem penge for motion ;) (de tog det meget pænt) Og så blev jeg inspireret til dette post!
Hvordan motiverer vi ungerne til fælles motion i ferien? (Uden penge, is og slik under bordet ;)

Gør motionen til en leg ??

Det er ikke alle børn der gider med ud og løbe, cykle eller gå en tur, det lyder faktisk ret kedeligt eller “helt vildt nederen mor” (fantastisk sprog)
børn og motion Men de fleste børn vil sige ja tak til;
– Mini OL på stranden
– Fodbold, håndbold eller volley eller lign-turnering med hele familien i haven
– Stafetløb
– “hvor hurtigt kan du løbe rundt om huset”
Den sidstnævnte har vi her i sommerhuset brugt meget og ungerne stråler når de slår deres egen rekord!

 

Børn, afpresning og motion i ferien

Alle aktiviteter kan selvfølgelig sluttes af med massere af ros og anerkendelse og det allerbedste er selvfølgelig når man kan se på børnene, at de selv har en dejlig følelse i kroppen.
børn og sjov motion leg på strand
Onsdag kom Filippa, William, Karla og Arthur med ud til stafetløb og længdespring på stranden efterfulgt af en aftenbadetur.
Sjov motion uden press og uden sure miner og kommentarer – men med høje grin, fis og ballade og friske røde kinder!
Så prøv at servere aktiviteten på en lækker måde og leg den!
Og endelig ikke, som jeg, give penge, slik osv. Under bordet! ;)
God fornøjelse!
Mathilda
Ps. post endelig en kommentar hvis du har gode ideer til sjove motionslege på ferien..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *