Åh, jeg blev helt nostalgisk igår aftes…
Kom til at se på billeder..
..og åhhhh, hvor jeg dog savner at have sådan en lille fis her i mit liv igen!
En lille buttet babyhånd, lækre tykke kinder og lidt savl i mundvigen, så bliver det ikke meget bedre
DYBT suk!
Når tiden går for hurtigt
Han er 7 år idag og storebror er 11år.
Den store gider ikke at have for mange kram af hans mor mere, jeg må ikke engang ligge mig ved siden af ham i sengen og sige godnat.
Han stinker alt for tit af sved – totalt præteenager og ja, nu siger jeg det højt:
Jeg savner dem, som de var da de var små!!!
Jeg elsker dem også nu – det ved vi jo, os mødre Den kærlighed vil altid være der!
Men jeg syntes tiden med dem som små gik så stærkt
Fik jeg nu nydt det nok?
Kan også huske den træthed der overmandede mig med afbrudt søvn nat efter nat.
At man bare ikke orkede mere babygråd, bleskiftning og skænderier om hvis tur det var til lige at få lov at være sig selv lidt.
Men faktum er at jeg tager gerne alt det med for at opleve det igen…eller gør jeg?
Syntes indimellem livet er en svær størrelse eller også er jeg bare i mit meget sentimentale hjørne…
Hvad dejlige minder og gamle billedalbum kan gøre ved en.
Knus Maria