SMERTEr

Mor – man må ikke sige FUCK! – Lidt om smerter !

De sidste par dage har jeg været hjemme og har været MEGET ynkelig! grædt, grædt og har rigtig været et offer!
og det er også helt ok!
Jeg har nemlig ikke kunne noget som helst. Tirsdag aften var vi til fødselsdag på Bakken, det blev sent og jeg bar rundt på Karla, som ikke er en af de små 4 årige! Jeg gik også og frøs fordi jeg ikke havde fået en jakke med til om aftenen.
Onsdag morgen hoppede jeg i løbetøjet og kunne lige nå en løbetur, efter at jeg havde afleveret børn og inden arbejdet kaldte.
I børnehaven hoppede Karla mig om halsen, med hele sin vægt, mens jeg stod foroverbøjet. Ryggen sagde knæk! Jeg fik sagt en masse bandeord i træk meget højt, hvilket ikke faldt i god jord hos hverken pædagoger eller børnehavebørn :o) “Man må ikke sige Fuck” fortalte Karla mig mens jeg stod i en underlig stilling og prøvede at få fodfæste igen!
Som det målrettede menneske jeg er :o) valgte jeg alligevel at forsøge, at komme ud på løbeturen – jeg er jo på Beach Bootcamp i disse dage op til Santorini ugen (rejser til Santorini på søndag med 10 veninder yeahhh).

Big Mistake!

Jeg ville ønske jeg blot havde lagt mig hjem og spist nogle Ipren og pinex! så min ryg kunne restituere fra det hold der havde sat sig!
Jeg startede lidt forsigtigt ud og løb let men spændte i alle muskler i ryggen, jeg kunne godt mærke der var noget galt. Da jeg havde løbet let løb i ca. 3 km. var jeg varm og min ryg var varm og jeg var så glad indeni så jeg løb faktisk og roste mig selv over jeg gik ud og løb det væk! Jeg besluttede mig for nogle intervaller, det gik jo vildt godt!
SMERTErBIG MISTAKE! 10 sek. i første interval vræd jeg kroppen og ryggen låste fuldstændig! Her stod jeg 3 km. hjemmefra, jeg kunne ikke gå et eneste lille skridt for bare smerter, jeg kunne heller ikke lægge mig, eller sætte mig!  Heldigvis har jeg prøvet at have hold i ryggen før! Så smerten var kendt og jeg blev ikke bange, men jeg stod her i 1 time helt låst og græd og grinte også lidt fordi jeg vidste at jeg så total åndsbollet ud :o)
Min mand kom kørerne fra Malmø, hvor han arbejder og så kom hele processen med, at komme ind i bilen! Jeg bandede indvendig over, at min mand havde valgt en Audi som firmabil! Han skulle have valgt en Berlingo istedet for! Audi skal man jo nærmest kravle ned på jorden for at sætte sig ind i. Det tog en halv time og mange skrig og skrål før jeg var på plads i bilen.

Børn er fantastiske

I dag til frokost lykkedes det mig, med MEGET hjælp fra mine piger, at få stablet en lækker sund frokost på benene som vi ville nyde i haven..
og så var det den kom… denne sætning..

“Mor dine bryster sidder ikke der hvor de plejer at sidde!”

Dem af jer der har prøvet at have hold i ryggen, ved hvor ondt det gør at grine.. men jeg kunne ikke lade være så jeg grinte og ømmede mig og grinte og græd.. det fortsætte..

“Er det fordi du ikke har din brystBEHOLDER på”?

HAHAHA jeg grinte igen.. pigerne synes ikke selv de var sjove de sad blot og afventede et svar..
Fra en kvinde der ikke selv har kunne tørre sig i numsen siden tirsdag.. kom der så et lille “Jep”

Santorini here i come :o)

På søndag skal jeg sidde i flyveren i 3,5 time sammen med 10 veninder.. og jeg glæder mig.. Jeg håber og beder til at min ryg er sig selv igen, når vi når søndag.
Til alle jer andre i smertehelvede, som bliver nødt til at tage IPREN eller lign. for at fungere: Husk at beskytte tarmens gode mikroflora med bl.a. mælkesyrebakterier.

Taknemmelighed

I hele dette smertehelvede, tænker jeg meget på hvor priviligeret jeg er til hverdag! En hverdag uden smerter, en hverdag hvor jeg kan bevæge mig og lege med mine børn, løbe, cykle, samle ting op fra gulvet og ja… tørre mig selv bagi!
Tænk, at der er mange flere end vi tror der dagligt lever i disse smerter, hvor lægerne har droppet dem og de bliver sendt hjem med meldingen: Det er bare en bindevævssygdom det kan du ikke gøre noget ved tag nogle iprener og gå til fysioterapi!
Jeg har selv været en af dem med stiv smertende ryg hver eneste morgen.. Slidgigt en ryg der degenererede. Det er en stor udfordring, at være den gode, glade mor når man står i alle de smerter og med den melding fra lægen – den tager jo alt håb fra en, og hvis vi ikke har håb?….
Så selvom det gør ondt prøver jeg at tænke på, at det kun tager et par dage før det går væk.. Jeg er nemlig sikker på at dette hold i ryggen kom som en reminder på at jeg skal være taknemmelig i hverdagen for, at jeg ikke længere skal leve med disse smerter hver dag og ikke længere skal tage de stærke iprener hver dag og bare taknemmelig bliver jeg i det hele taget når denne lille smerte reminder titter frem! Her 3 dage før ferien med veninderne.
Hvad er du taknemmelig for?
Til jer der lever med kroniske smerter: Der er masser I selv kan gøre, for at få mere livskvalitet og en hel del mennesker inklusiv undertegnede lever en hverdag uden kroniske smerter! Jeg blev i sin tid selv hjulpet af en biopat og som studerende i biologisk medicin,  hjælper jeg nu andre med blandt andet kroniske smerter.
PS. Hvis du har en akut skade som jeg har pt. Anbefales det at tage den smertestillende medicin som lægen ordinerer dig. Biologisk medicin hjælper ikke så hurtigt i forhold til akutte skader med meget smerte! Men den har en vigtig rolle i forhold til at skabe balance og genopbygge den gode tarmflora (immunforsvaret) igen efter den “skrappe” medicin som Ipren f.eks. er!
PPS. Jeg ser frem til en uges ferie med gode veninder på Santorini og jeg er sikker på at der bliver masser af det her:
20140522-094139.jpg<3 Mathilda

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.