Mathilda Mortensen

Mathilda Mortensen

Hej jeg hedder Mathilda

Jeg lever af at producere virksomhedsfilm, interiørfilm, boligfilm, interviews, reportagefilm mm. til SOME.

En anden passion jeg har, er at udforske menneskers og deres historier, sundhed (især mental sundhed), vaner mm. og videreformidle den viden, ud til alle mennesker, der ligesom jeg har interessen.

Derfor uddannede jeg mig i 2012-2015 som Naturopath i biologisk medicin.
I den forbindelse begyndte jeg at blogge, skrive artikler og producere interviews med eksperter indenfor mine interesseområder.

Du er meget velkommen til at læse/se med på MathildaM.dk

På MathildaM.dk Kan du finde:

  • Mit Onlinekursus i blodsukkerregulering og mindset/motivation
  • Artikler, guides, og videoer om mennesker, sundhed, mindset, børn, motion og iværksætteri.
  • Mødrecirklens blog, hvor Maria og jeg blogger om hverdag, børn, sundhed, mad, forhold og meget mere.

Du er ikke ene om følelsen af at sidde fast i en livsstil med sygdomme og symptomer som f.eks. diabetes 2, insulinresistens, smerter, træthed og et svingende blodsukker. Det ved jeg!

Jeg ved det fordi jeg selv har siddet netop der! Jeg fik hjælp fra en biopat og valgte selv at læse biologisk medicin, fordi jeg blev nysgerrig på hvordan menneskets fantastiske krop fungerer og hvordan vi ret enkelt kan hjælpe vores egen krops evne til at regulere sig selv.

Som afsluttende hovedopgave, interviewede jeg en masse mennesker med svingende blodsukker, insulinresistens og diabetes 2.

Flere af informanterne med symptomer som kroniske smerter, kvalme, svimmelhed, træthed og nogle med mere alvorlige følger som kredsløbsproblemer. Alle med intentionen om, at de gerne ville ændre livsstil, men mangel på energi og viden gjorde, at de ikke kunne skabe varige resultater.

Når kroppen får de næringsstoffer den behøver for at regulere sig selv og de faktorer der belaster kroppens egen reguleringsevne samtidig begrænses, ja så skabes de bedste forudsætninger for at nedbringe eller forebygge sygdom og irriterende symptomer. Mennesker er forskellige og nogle har en lavere reguleringskapacitet end andre, så skal der en ekstra indsats til for at støtte kroppen. Det er også derfor der ikke findes ‘en gylden “opskrift” alle mennesker bare kan følge,  for at blive raske og skabe balance i kroppen.

Jeg er så imponeret af menneskets biokemiske maskine, derfor har jeg også startet en webTV kanal, hvor du kan se små interviews, netop omkring sundhed og mennesker.

Mit råb til mig selv og til alle mennesker i verdenen er: Spis Rigtig Mad, lavet fra bunden og gerne økologisk. Skru helt ned for alt forarbejdet mad og sukker. Bevæg din krop dagligt med gang, løbe ture, yoga, styrketræning, badminton, golf, tennis, svømning, roning, dans (find en motionsform du synes er sjov) og så det aller vigtigste: Gør noget der gør DIG glad hver dag.

Her er jeg på vej hen!

Jeg har en baggrund indenfor TV produktion og har produceret TV og webfilm siden 1998. Lige nu producerer jeg TV (bl.a. om sundhed) for TV Vestsjælland og producere webfilm, facebook live bannere, facebookfilm, foredrag og meget mere for forskellige firmaer.
Herudover har jeg startet NSTV.dk som er en webTV kanal der handler om naturlig sundhed, rigtig mad, mindset, rutiner, biokemi, lægeurter, vitaminer, mineraler, selvkærlighed og meget mere.

NSTV.dk fusionerer så dejligt mine to passioner: Folkesundheden og film/TVproduktion.
Fremtiden for mig handler om at hjælpe andre mennesker. Både indenfor videoproduktion, og også indenfor sundhed, med mine guides, blogs, vlogs og kurser.

Min historie

Som barn var hygge for mig = slik og masser af chokolade og is. De første tegn på blodsukker ubalancer fik jeg allerede, som 6 årig, hvor jeg blev ekstremt træt midt på dagen og så led jeg af en enorm frygt for højder og store åbne pladser.  I starten af tyverne blev fobien tricket af noget udefrakommende stress og kom til udtryk ved panikangst anfald.

Som 14 årig fik jeg første gang rygsmerter, som eskalerede som 32 årig hvor jeg ikke kunne stå ud af sengen før jeg havde taget mine gigtpiller.

Det var i 2008. I dag har jeg ikke længere gigtsmerter i ryggen og jeg får ikke længere panikanfald der kommer som et lyn fra himlen og de fleste fobier væk.

Jeg tager ingen smertestillende piller og har ikke gjort det i mange år.

Det jeg ændrede var min livsstil og mine tanker.

Mange unge har i dag mange flere problemer, symptomer og sygdomme.
Det gør mig så ked af det. Jeg ved lige hvordan de har det. Og jeg får en kæmpe træng til at gøre noget. Til at hjælpe dem.

I takt med forarbejde fødevare indtager pladsen på hylderne i supermarkederne, bliver vi mere og mere syge og overvægtige.

Jeg håber at sundhedsstyrelsen en dag, i nær fremtid forbyder disse ødelagte fedtstoffer der er tilsat en masse smags- og farvestoffer og masser af sukker. Vores intelligente krop og celler genkender ikke alle disse tilsætningsstoffer som næringsstoffer, fordi det intet har med mad at gøre!

Det der sker er at vi får mangler på næringsstoffer hvilket gør at kroppen respondere med en masse symptomer for at fortælle os at der er noget galt. Herudover skal lever og nyrer udskille alle de giftstoffer som tilsætningsstofferne er for kroppen. Det resulterer i en lever på overarbejde, dårlig fordøjelse, for tidlig aldring, træthed, kvalme og meget mere.

Reguleringscirklen™

For at lave en livsstilsændring, mere overskuelig har jeg udviklet et værktøj, som jeg kalder Reguleringscirklen. Reguleringscirklen™, hjælper dig med at opnå varige resultater og tager altid udgangspunkt i dig, der hvor du er lige nu og hjælper dig med at opnå netop det du har en intention om at ændre.

Med viden omkring hvad der sker i din krop og viden om kost, naturmedicin, søvn, bevægelse og selvkærlighed, guides du igennem den process det er at ændre livsstil. Nye daglige sunde rutiner, tager pladsen for de ikke så hensigtsmæssige vaner og i dit helt eget tempo er du godt på vej til et liv med mere energi og mere velvære.

Sådan får du Stabilt Blodsukker