når livet har mange farverForår i luften og hvad gør man når man er alt andet end lykkelig?
Det er godt engang imellem at tænke på, at det er lige så naturligt at være ked af det som at være glad.
Hvis du bliver udsat for noget svært, er det faktisk sundere at blive ked af det end at lade som ingenting.
De fleste af os er opdraget til at “tage sig sammen”, at “handle og komme videre” og vores nærmeste kan have svært ved at rumme os, når vi er i krise.
Ikke fordi de ikke vil, men fordi det gør ondt på dem også.

 
 

Det er svært at turde vise følelser, at turde græde og ikke mindst at bede om hjælp.

Jeg er selv den der gerne vil være der for andre og har meget svært ved at være i rollen som hende det er synd for.
Er der noget livet har lært mig, er det at det går op og det går ned.
Fandens smukt liv og helt igennem ulykkeligt og trist.
Men man har altid selv et valg.
Også når ydre omstændigheder vender op og ned på dit liv.

For 8 år siden fik jeg brystkræft.

En frygtelig tid 6 uger efter jeg havde født min anden søn.
Pisse uretfærdigt og man spørg sig selv hvorfor?
Det får jeg aldrig svar på, men jeg vælger at være lykkelig for at overleve.
At sætte pris på de små ting i livet.
Jeg vælger livet – på godt og ondt.
At være autentisk overfor mig selv og omverdenen.
Så nu hvor foråret er kommet vil jeg forsøge at se det lyse, det lette, kærligheden som findes.
Men også give mig selv lov til at være ked af den livskrise jeg står i nu.

Når livet har mange farver

At jeg ikke ved om min mand og jeg kan holde sammen og opleve vores 10 års bryllupsdag til sommer.
For sådan er livet!
Alle farver, alle følelser er i spil!
<3 Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *