November (graviditets uge 27-30)

Så er jeg kommet til min sidste uge på arbejdet inden barsel. Det er på en måde virkelig befriende fordi mit bækken efterhånden gør meget ondt, men på den anden side også vemodigt da det også er min sidste uge overhovedet på instituttet, da jeg efter barsel går 100% selvstændig. Så den her uge har gået med at få sagt farvel til de forskellige kolleger, som ikke kan være med til min afslutning på fredag.
Det er så vildt at tænke på at der nu kun er ca. 8 uger tilbage før lillebror kommer.
Når jeg kigger ned af mig selv, kan jeg stadig indimellem blive helt overrasket over den store voksende mave. Tænk at vi om to måneder sidder med et lille nyt menneske i vores arme. Det er gået så stærkt og nogle gange har jeg nærmest helt glemt at jeg er gravid. Altså lige bortset fra mit værkende bækken, som konstant har mindet mig om at tingene ikke er helt som de plejer! indimellem er det virkelig frustrerende at være så begrænset i alt hvad jeg gør, og hele tiden at skulle bede om hjælp til alt. Hold nu op, hvor jeg tit taber ting som jeg ikke selv kan samle op igen (jeg mindes ikke at have været så klodset inden min graviditet!). Men jeg forsøger så godt som muligt at holde gejsten oppe. Det er trods alt kun en begrænset periode og det vigtigste er, at baby har det godt. Og selvom jeg med ½-1 times intervaller må ligge ned for at aflaste bækkenet, kan jeg trods alt stadig være oppe. Så jeg sender meget ofte lidt ekstra energi og tanker til alle de kvinder som bliver nødt til at ligge ned hele tiden i deres graviditet!  Men jeg glæder mig i den grad til gåturene med barnevognen ? ihhh hvor skal jeg ud og trave! (her banker jeg så under bordet i håb om at smerterne i bækkenet også forsvinder som dug fra solen lige efter fødslen, ligesom ved de to sidste graviditeter).
Men jeg forsøger også at få forkælet mig selv. Jeg har været til gravid-massage et par gange, og da vi i sidste uge var i Lalandia blev massage-stolen i legeland også afprøvet. Jeg kunne ikke rigtig så meget andet, så skønt at kunne ligge der og stadig være lidt en del af al morskaben i stedet for at skulle ligge i udlejningshuset. Et par nye støvler der hverken skal snøres eller lynes har også været nødvendige, så jeg ikke behøver at bukke mig ned. Og så har jeg virkelig fået øjnene op for lydbøger. Det er ellers ikke noget jeg normalt har tænkt var noget for mig, men det er jo helt genialt at lytte til når man ligger ned.
Jeg har også fået mere gang i graviditets-bogen og er begyndt at læse om fødslen. Jeg synes min sidste fødsel med Simon ligger ret present selvom det er 4½ år siden, men derfor er det nu meget rart lige at blive lidt opdateret på de forskellige faser. Simons fødsel gik hurtigt og nemt. Jeg havde veer i ca. 5 timer hvor jeg sov imellem hver ve, hvorefter presseveerne startede derhjemme i køkkenet. Da vi kort tid efter ankom til fødestuen gik der ½ time og så var Simon født. Så til mit sidste jordemoderbesøg fik jeg lige kort vendt med hende hvordan vi skal forholde os denne gang. Jeg går som 2. gangs fødende, da Bertram blev taget ved planlagt kejsersnit, fordi han ikke havde vendt sig og jeg nåede ikke at få veer. Så jordemoderen synes bestemt at vi denne gang skal ringe ind, ligeså snart at jeg begynder at gå ind i mig selv igen, når jeg får en ve.
Da jeg fortalte hende at jeg nærmest gjorde det ved 3. eller 4. ve sidste gang, så sagde hun bare tørt: ?Jamen så er det nok allerede ved 1. eller 2. ve I skal komme ind denne gang!?  Så det gælder vist om at være godt forberedt med hvem der tager sig af ungerne og hvad vi skal have med på hospitalet så vi hurtigt kan komme afsted. Jeg vil nødig føde i bilen! Og med det sagt, er jeg jo også klar over at denne fødsel kan blive helt anderledes end sidst. Jeg forsøger så godt som muligt at tænke på det som en åben bog. Jeg ved ikke hvad der kommer til at ske ? andet end der forhåbentlig kommer en dejlig sund og rask lille dreng ud – men vil gå med det som nu kommer og have tillid til at min krop ved hvad den skal gøre.
Det er jeg efterhånden blevet meget god til. At have ro på selvom jeg ikke altid kan kontrollere tingene og at finde mig tilrette i det som nu er. Det blev jeg mindet om forleden dag, da Bertram så sødt konstaterede at Mormor Lis nu måtte blive babys rigtige mormor. Min egen mor døde desværre for snart 10 år siden og jeg har brugt meget tid på at fortælle drengene om hende, så de har en eller anden form for bevidsthed om hvem hun var. I de første par år af Bertrams liv, kunne jeg ikke få mig selv til at tænke på min fars nye kæreste Lis som mormor. Hun har altid været en stor og vigtig del af hans liv, men jeg havde så svært ved at min egen mor ikke var der, så jeg ikke kunne rumme at en anden skulle tage den plads. Men da Bertram i børnehaven selv begyndte at fortælle at han var ked af det over ikke at have en mormor, satte det tankerne i gang. Til en start kunne jeg acceptere at vi kaldte Lis for ?Bedste Lis?.
Men snart gik det op for mig at det jo bare er ord. Lis er ligeså meget en bedsteforældre for dem som morfar, farmor og farfar, og hun er den mormor som drengene kender og kan forholde sig til. Og i virkeligheden er de jo blot ekstra heldige ? de har en mormor de kan kramme og lege med og så har de en mormor i himlen som kigger ned til dem og som ville have elsket dem ligeså højt som de andre bedsteforældre gør. Så i de sidste par år har hun selvfølgelig heddet Mormor Lis. Og jeg fortalte Bertram at mormor Lis ville blive helt den samme mormor for baby, som for ham og Simon.
Så nu glæder jeg mig blot til at have mere tid og overskud til at fokusere på alle de mere praktiske og hyggelige baby-ting. At finde tøjet frem fra loftet, få købt de ting vi mangler (barnevognen og babyalarmer har desværre ikke holdt), og få rykket rundt på ting herhjemme så vi er klar til ankomsten af vores lille nye vidunder.
 
Camilla er 38 år gammel og er gift med Anders. Sammen har de to drenge, Bertram fra 2006 og Simon fra 2010. Camilla arbejder til dagligt som forsker på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, men kun indtil november hvor hun går på sin 3. barsel. Derudover driver hun virksomheden ?Din Rette Vej?, hvor hun holder foredrag, kurser og 1:1 mentor-sessioner for voksne børn af alkoholikere. Du kan læse mere på Camillas hjemmeside: www.dinrettevej.dk
 
 

Camillas andre indlæg

Her kan du læse Camillas første indlæg

Camilla uge 19-22

Camilla uge 23-26