Sommer på vej og størst af alt er kærligheden!
Er der noget livet har lært mig, er det at det går op og det går ned.
Fandens smukt liv og helt igennem ulykkeligt og trist.
Men man har altid et valg
Også når ydre omstændigheder vender op og ned på dit liv.
For mig blev februar starten på en helt urimelig sørgelig tid.
Faktisk endnu værre end dengang jeg blev ramt af brystkræft.
Jeg tvivlede på kærligheden og var parat til at splitte min lille familie.
Jeg var vred, skuffet og værst af alt ligeglad.
Men der var også meget læring i det.
Heldigvis fandt jeg tilgivelse, forståelse og ikke mindst styrke.
Min kærlighed – vores kærlighed holdt!
Også gennem den livskrise vi begge var skyld i.
Det ser jeg nu.
Den selvindsigt er jeg evigt taknemlig for.
For størst af alt er kærligheden!
Og med kærligheden findes tilgivelsen.
Vi er alle mennesker og vi kan alle fejle.
Men når vi elsker, tilgiver og komme videre i livet, så følger taknemligheden med.
Jeg er dybt taknemlig for mit liv og vælger at tro på kærligheden.
Så da jeg i Marts skrev her på Mødrecirklen at alle følelser og alle farver var i spil, så tro mig – hele paletten har virkelig været brugt de sidste 4 måneder.
Men åh, hvor jeg dog nu nyder alt det lyserøde og at mærke forelskelsen.
Fedt at have kendt min mand i 22 år og være hovedkuls forelsket. At se ham kigge på mig med ømhed og kærlighed.
Hurra for livet!
Maria