Beroligende Fodbad

Beroligende fodbad

Efter en lang dag, en lang løbetur eller blot for hyggens skyld og afslapning er et beroligende fodbad helt fantastisk.

Herhjemme bruger vi det i perioder hvor pigerne har svært ved at falde til ro og sove om aftenen.

Sådan gør du

1. Du skal bruge en balje i passende størrelse.

2. Fyld baljen med nok varmt vand til det dækker fødderne.

3. Epson salt (ca. 2 spsk.) opløses i vandet

4. Æterisk olie (5 dråber) vi bruger lavendel som virker beroligende og har en dejlig duft.

Luk øjnene og nyd dit lækre beroligende fodbad i ca. 10-15 min. eller indtil vandet er afkølet.

Tør fødderne og masser med en lækker fodcreme.

Beroligende FodbadHvad er det beroligende fodbad godt for?

Fodbade med epson salt kan booste serotonin og forbedre din søvnkvalitet.

Nogle mener at bade med epson salt min. 3 gange om ugen gør underværker for udseende, velvære og giver mere energi og overskud.

Magnesium salte (epson salt) kan reducere irritabilitet ved at sænke effekten af adrenalin. Det kan sænke blodtrykket, skabe en afslappet følelse, forbedre søvn og koncentration. Magnesium er også med til at hjælpe muskler og nerver til at fungere ordentligt.

Prøv det selv et par gange og fortæl os, hvad du synes om det beroligende fodbad.

PS. Jeg vil rigtig gerne høre dine erfaringer, så del dem meget gerne her i kommentarer eller på facebookgruppen.

<3 Mathilda

 

Hvornår er man heldig?

regnbuecitatHvornår er man heldig? Spørger du mig, vil mit svar være at det vælger du selv!
Forleden var jeg til en fest og her talte jeg med en sød kvinde som jeg egentlig ikke kender særlig godt.

Efter en længere fortrolig samtale siger hun til mig:
“Du har godt nok også været uheldig her i livet”
Men sådan ser JEG det slet ikke.
Ja, jeg har haft brystkræft, aborteret i uge 21 og for nylig haft en ægteskabelig krise.

Men jeg ser det sådan her:

Jeg er pisse heldig!

Jeg lå på hospitalet med dødsyge kvinder som mig selv. Idag er jeg rask på 8 år.
Jeg mistede en lille bebs jeg ønskede mig meget, men der må være en dybere mening med det.
Ja, min mand og jeg var lige ved at smide håndklædet i ringen og vinke farvel til kærligheden.
Men nu er vi mere forelsket end nogensinde før.
Jeg har et godt liv.
Det går op og det går med.
Ren lykke og stor sorg.
Men jeg kan lide det sådan. Jeg vil mærke livet!
Ikke lade mig nøjes.
Og derfor syntes jeg ovenstående tekst var så fin!
Da jeg havde forklaret hende mit syn på sagen, sagde hun:
“Ja, sådan kan man jo også vælge at se på det”
Og det er lige præcis det.

Et valg!

Og jeg nægter at være et offer og have ondt af de udfordringer livet har budt mig.
For jeg har lært SÅ meget, er evigt taknemlig og “you can’t have a rainbow without a little rain”
Husk dig selv på det, når alting ikke går helt som du vil have det.
<3 Maria

Hjemmelavet is

GUIDE: Når børnene bliver syge – Styrk dit barns immunforsvar

Filippa (8 år) vågnede med feber i går og hun måtte med mig ud på optagelser . Hun sov nærmest hele dagen, de forskellige steder vi filmede. Herudover måtte hun med feber, cykle til stationen.. fordi vi skulle med toget til Holbæk. Jeg var absolut i nederste del af “god-mor-barometeret”!

Kender du det når den ene er syg og den anden også vil blive hjemme?

Karla Viola (4 år) er i perioder MEGET bestemt! og da vi stod klar på cyklerne og skulle afsted ud af døren til børnehaven, ville hun bare ikke med. Hun ville også med på arbejde!

Hun “strejkede” stod fast besluttet med nedadgående mundvige og stod med fødderne så fast til jorden, som en magnet der ikke giver slip.

Efter nogle minutter og masser af forhandlinger om bananpandekager og livretter til aften, kom hun endelig med.

Filippas feber mindede mig lige om at vinteren er på vej og at vi skal i gang med at styrke immunforsvaret.

Før i tiden var pigerne syge næsten hver 14. dag. De var begge ørerbørn, havde et svagt immunforsvar som gjorde at de var modtagelige for alverdens virus og bakterier.

Da jeg begyndte min uddannelse til Naturopath i Biologisk Medicin for 2 år siden, kom der andre boller på suppen og jeg begyndte at give dem immunstimulerende urter, vitaminer og mineraler om vinteren.

Nu er de kun syge 1-2 gange om året, hvilket er en kæmpe befrielse..

Her kan du se hvad der kan styrke dit barns immunforsvar gennem vinteren:

 

GUIDE til at styrke dit barns immunforsvar

Multivitamin:

Vi køber bamsebomstærk.. det er ikke den bedste multivitamin til børn men heller ikke den dårligste, men det er den mine piger bedst kan lide.

Urter der styrker immunforsvaret:

Urtemix fra Bidro – kan købes i matas og i helsekostbutikkerne. Den indeholder forskellige urter som regulerer immunforsvaret og gør, at de bedre kan stå i mod virus, bakterier osv.
En god “bivirkning” ved urtemix er at urterne er bitre, hvilket stimulerer mavesyreproduktionen så vi bedre nedbryder maden og optager de næringstoffer vi putter i munden.

Urtemix smager lidt af lakrids og ellers smager det ikke så lækkert, men efter nogle dage bliver børnene vandt til smagen.. Hvis du slet ikke kan få dine børn til at drikke det, så bland med lidt vand eller juice.
Vi holder på næsen og siger 1-2-3-NU! og tager efterfølgende en bid mad.

Søvn, vand mm.

Det er om natten kroppen regenererer og arbejder på at skabe balance. Derfor er det rigtig vigtigt, at børnene får masser af søvn. Ved konstant underskud af søvn er børn og i det hele taget vi mennesker mere modtagelige overfor virus og bakterier. Derfor er det sjældent at mine piger for lov til at være længe oppe.. Ikke kun pga. de udefrakommende patogene indtrængere, som de bliver mere modtagelige overfor når de ikke har sovet ordentligt i en periode.. men også fordi jeg ved de bliver sure og trætte dagen efter.

Masser af vand er også vigtigt, gerne op til 2 liter dagligt.

Herudover er frisk luft, ro, et godt grin og motion også godt for kroppens naturlige forsvar.

 

Når børnene ER syge:

Når børnene er sløje er der mange andre ting du kan gøre. Vigtigst er søvn, vand, ro, omsorg og så f.eks. give et tilskud af C-vitamin og forskellige urter alt efter hvad barnet fejler.

Alle børn / mennesker er forkskellige og oplever ikke sygdom og smerter på samme måde. Herudover reagerer vi forskelligt på kost og kosttilskud. Det der virker for den ene virker derfor ikke altid på den anden.

Gå altid til lægen, hvis du er utryg eller under omstændigheder som du kan læse mere om på lægevagten HER!

 

Hjemmelavet isI dag er Filippa ved at være på toppen og Karla Viola har fået lov til at blive hjemme og hygge med os..
Masser af næringsstoffer: Bananpandekager, dadelkugler, lækker hjemmelavet is som også virker afkølende på feberen. Lidt usund sygeslik, Afslapning, tegnefilm, bøger og rigtig råhygge har også været en del af dagens program. Syge eller ikke syge jeg elsker hjemmehygge dage….

<3 Mathilda

Ulovligheder, Mundlam og Selvkærlighed

UlovlighederI dag har jeg gjort noget der i den grad er ulovligt!
Jeg har taget et billede af en ung mand i toget (sorry skat ;)!
Billede blev taget i “smug” fordi jeg ville bruge det i et post her på Mødrecirklen, som skulle handle om den måde vi taler til hinanden på.
Og jeg er dybt rystet over denne episode..
Sidder i toget og lytter til en podcast. Toget er fyldt op – og er af den type, hvor man sidder overfor hinanden med små borde imellem.
Jeg sidder mod gangen og skråt overfor mig ved vinduet siddet en ung mand der hører dødsmetal og selvom jeg også har høretlf. På (Ps. Findes der et nyt smart ord for høretlf? overdøver hans “musik” min podcast.
Der kommer en lidt ældre herre og spørger om der sidder nogle i sædet ved siden af. Den unge mand svarer ikke, så den ældre mand fjerner jakken på sædet og rækker den over til den unge.
Han springer op og siger “hvad sker der mand” osv..
Den ældre mand sætter dig til at arbejde ved sin ipad. Jeg kan se, at mange i kupeen føler sig forstyrret af den høje musik. Den ældre mand (tarvelig betegnelse når han nok kun var 55år – ældre i forhold til den unge mand ;)
Nå men den ældre mand beder ham pænt om at skrue ned. Den unge mand sidder bare og kigger lige ud og ignorerer, at der bliver talt til ham.
Jeg tænkte, at han måske ikke kunne se og høre ham.. Så jeg viftede min hånd ind foran den unge mands hoved og han tog høretlf af og sagde:
“hvad?”
Jeg sagde stille og roligt, at vi alle kunne høre hans musik og om han ikke ville skrue bare lidt ned!
Ham: hvorfor det?

Mig: mundlam

Ældre mand: fordi vi alle skal være her!
Ham: fis af.. I kan da bare sætte jer et andet sted!
Mig: mundlam
Ældre mand: forsøgte at forklare den unge mand om respekt og rettigheder – men gav op..
Mig: stadig mundlam men tænkte, at jeg ville tage et paparazzi billede til Mødrecirklen og selvfølgelig sløre det lidt og skrive om uartige og respektløse mennesker..
Jeg tog kameraet op og lod som om jeg stadig så den podcast med radiodoktoren.. Jeg slog hurtigt over på kamera og klips!!!
Upsiiii! Havde ikke slået blitzen fra!! Den unge mand kiggede op og var for første gang til at komme i kontakt med:
“hvorfor tog du et billede af mig?”
Selvfølgelig var jeg meget ærlig og benægtede det! (det er jo dybt ulovligt)
Vi diskuterede frem og tilbage..
(.. ihh hvorfor tænkte jeg ikke på at slå den blitz fra!!)
Heldigvis skulle han af toget efter 5 min.. Ellers er jeg sikker på det var endt med at han havde taget min tlf. for at bevise sin påstand (og han havde jo helt ret)..

Toget kørte videre og jeg sad og tænkte over hele episoden.

Nu havde jeg ikke lyst til at skrive om repektløse uartige mennesker, men mere om hvordan vi mennesker når der til, hvor vi kan tale så grimt til andre?
Hvad er det der gør at nogle mennesker taler så grimt til andre? Er det opvækst? Miljø? Arveanlæg? Noget der er hændt? Jeg synes det er synd for den unge mand i toget og bag facaden er der helt sikkert et dejligt og kærligt menneske.. Som nu går og tænker hvorforfanden tager en gammel kælling et billeder af mig i toget??
Det gør hun (jeg) for at få en diskussion i gang! Hvad kan vi gøre for at tonen bliver bare lidt mildere især blandt de unge? Vi må handle nu.. Kom endelig med forslag..
Det eneste jeg lige kan komme på (stadig lidt medtaget) er at vi selv kan tale pænt og selv respektere alle slags mennesker og i den grad os selv, fordi hvis vi alle praktiserede selvkærlighed så ville vi leve i en fredfyldt verden fyldt op med kærlighed ??
Ulovligheder

Tørbørste

Hvad er Tørbørstning?

Hvis du aldrig har hørt om tørbørstning af huden, tænker du sandsynligvis “Hvorfor i alverden skulle jeg børste min hud? Jeg har allerede børstet mit hår og mine tænder.”
Sådan tænkte jeg,  da jeg hørte om tørbørstning for første gang. I dag kan jeg ikke undvære denne stimulering  og det er en del af mine daglige automatiske vaner som f.eks. tandbørstning er for os alle.

Hvad er TørBørstning?

Grundlæggende bruger du en grov, tør børste til at børste huden i et bestemt mønster (mod hjertet). Selvom jeg ikke har fundet nogen videnskabelig forskning, der støtter op om at det skulle fremme sundheden, findes der et væld af positive udtalelser fra folk, der har prøvet det, og sværger til det.

TørbørsteFordele ved TørBørstning:

Tilhængere af tørbørstning fortæller, at det kan stimulere lymfesystemet og derved hjælpe kroppen af med affaldsstoffer (toxiner) og mindske cellulitis, herudover siges det at være godt for kroppens vener.
Jeg er ikke helt solgt på alle disse fordele, men det kunne jo være sjovt at lave en undersøgelse om det og tørbørstning falder helt sikkert ind i min  kategori: “kan ikke skade” og “føles godt”, og jeg har personligt bemærket, at min hud er blødere (og muligvis fastere, selvom det er svært at måle) fra tør børstning . Efter noget tid blev jeg nærmest afhængig af at “vække” huden hver morgen. Det giver en dejlig prikkende fornemmelse  og det kan bestemt ikke skade, så det er som skrevet, blevet en del af min daglige rutine.
Især under min 2. graviditet da jeg ventede Karla Viola, syntes jeg, at tørbørstning hjalp med at holde strækmærkerne væk og syntes også at min hud blev strammere efter graviditeten.

Hvad skal man gøre rent praktisk:

Brug en naturbørste til tørbørstningen.
Start på tør hud  (jeg gør det om morgenen før badet).
Start under fødderne, på fødder, ankler og pensel i lange cirkulære bevægelser op mod hjertet.
Børst altid til midten af kroppen.
På maven og i armhuler bruges en cirkulær børstebevægelse.
Start blidt
Gentag dagligt og hvis du kan lide det efter ca. en måned bliver det en sund vane for dig lige præcis som tandbørstning er.
Hvis du har børstet din hud i min. en måned, må du meget gerne kommentere herunder og fortælle om dine erfaringer.
Mathilda

angst trappe

Panikangst hvad er det?

angst trappe

Denne trappe på Enghave St. er et af de mange steder jeg altid har undgået. Selvom min destination var få 100m fra Enghave St. tog jeg ofte toget videre til en “sikker” station, hvor jeg ikke før havde haft et panikanfald. I dag tar jeg denne trappe!

Men ikke uden høj puls! Men jeg gør det og jeg går ikke i panik! Hvis du vil vide mere om panik angst, så læs min nyeste artikel på MødreCirklen.dk, hvor jeg har skrevet et blog indlæg om, hvad panikangst er for noget, hvordan det har været at leve med angsten siden jeg var 5 år og hvilken indsats jeg selv gør for at blive fri for panikanfald.
Læs artiklen her!

Fuckingfantastisk MødreCirklen

Fuldstændig fucking fantastisk!

Jeg har lige haft den fedeste oplevelse.
Fuckingfantastisk MødreCirklenGik i byen og prøvede bukser.
Før i tiden var det ikke lige min yndlingsbeskæftigelse eftersom jeg havde et par kilo for meget på sidebenene.
Men nu – tænk – jeg hoppede lige i alle bukserne.
De sad godt og flere af dem var endda for store, fordi jeg åbenbart stadig ser mig selv større end jeg er.
Helt igennem fucking fantastisk og jeg burde have købt alle 10 par, bare fordi jeg kunne passe dem.
Hvis du også gerne vil tabe dig på en sund og sjov måde, så meld dig til vores onlineforløb her!
<3 Maria

Maria babe

Mit Vægttab

Lige så langt tilbage jeg kan huske har jeg været fokuseret på min vægt og vægttab.
Jeg kan se på et hvilket som helst billede og sige hvad jeg vejede på daværende tidspunkt.
Min vægt har siden gymnasietiden været meget svingende. Først med 3-4 kilo  men senere med 5-10 kilo og da det var aller værst med plus 25 kilo.

Før Billedet

Maria førJeg har stort set ingen billeder fra der hvor jeg vejede mest.
De er sjovt nok forsvundet eller ikke eksisterende.
Men min svigermor kom med det her en dag for ikke så længe siden. Jeg blev simpelthen SÅ ked af det da jeg så det.
Det er 8 år siden. Jeg har næsten lige født mit andet barn, er i gang med kemoterapi og bare rigtig ked af det.
Udover at blive ramt på min kvindelighed ift. at miste begge bryster, så var jeg utilfreds med min vægt.
Når jeg ser det nu, bliver jeg helt forskrækket over den overarm jeg har der.
Av, det gør ondt!
Jeg åd og åd for ikke at mærke mig selv. Et stykke chokolade gav mig en kortvarig glæde og så måtte jeg desværre igen se min virkelighed i øjnene på daværende tidspunkt. Jeg var i totalt offerrolle. Eller også var det min måde at komme ud af det på. At være i det og overleve.
Først da jeg fik af vide at nu skulle min krop være cancerfri begyndte jeg at tabe mig. At gå – at løbe, som jeg idag elsker.

Efter billederne:

Maria
De her billeder er taget for en uge siden på ferie i Tyrkiet.
Jeg har endelig fået den krop jeg drømte om. Jeg er tilfreds.
Jeg acceptere den som den er.
Ja, jeg har blindtarmsar, kejsersnitar og lidt løs hud på maven men jeg er slank og glad for min krop.
Den har været med mig altid. Krop og sind hænger sammen.
Min krop samarbejder hver gang jeg beder den om det. Om det er kræft eller fedt, så er den for vild og jeg er den evigt taknemlig.
Jeg passer på den
– spiser sundt og træner jævnligt – fordi jeg ved
det er godt for min krop, fordi jeg gerne vil leve længe, men også fordi jeg psykisk får det bedre

image-2

af det.
Jeg æææælsker når endofinerne strømmer rundt i kroppen på mig.
Og jo bedre jeg har det med mig selv, jo “tyndere” bliver jeg.
<3 Maria

image-3

Er tynd så lighed lykke.
Nej, men i bevidstheden om at krop og psyke hænger sammen, der findes lykken. For jeg har sluttet fred med min krop. Vi er et. Og den skal tales pænt til og behandles ordentligt.
Mathilda

Panikangst – Hvad er det?

Som 5 årig oplevede jeg første gang angst.
Mathilda ved skræntJeg boede sammen med min mor, far og storesøster i et lille rækkehus i Herlev. Min mormor boede 100 m. fra vores hus. Husene var kun adskildt af en kæmpe græsplæne ?kælkebakken? kaldte vi den.
Min mormor boede for toppen og vi boede nede ved bakkefoden. En dag skulle jeg selv gå op ad den store bakke og op til min mormor. Jeg kan huske, at min mor stod nede ved vores have og holdt øje med mig hele vejen og min mormor stod på toppen og ventede på mig.
Da jeg er midt på bakken falder jeg og da jeg kigger op føler jeg hele græsplænen (bakken) vipper og jeg begynder at græde/skrige. Jeg kan ikke huske hvor lang tid der gik før min mor kom og hvad hun sagde da hun kom hen til mig. Min største frygt var, at jeg var bange for at falde ned! Jeg klamrede mig fast til græsset, fordi jeg følte, at hele fladen vippede.
Efter denne episode kan jeg huske, at jeg blev ekstremt sensitiv. Når vi gik tur på Strøget i København følte jeg, at de ?høje? huse væltede ned i hovedet på mig. Jeg blev svimmel. Derfor gik jeg altid klamret til min mors arm. Når vi skulle gå over store åbne pladser som f.eks. Rådhuspladsen, var jeg allerede i panik før jeg ?trådte ud? på den. Jeg tænkte kun på at angsten ville komme og det gjore den selvfølgelig når jeg tænkte så meget på den. (Angsten for Angsten).
Udover de store åbne pladser blev jeg også ekstrem højdeskræk.
Da jeg var barn, talte “man” ikke højt om angst ? det var et tabu. Jeg tror godt, min mor vidste, at der var et problem, men dengang blev der ikke gjort noget ved fobier som fx. højdeskræk og store åbne pladser.
Fobierne fulgte mig, gennem barndommen og til ungdomsårene.
Jeg var 19 år første gang jeg fik et panikanfald (uden at jeg befandt mig i en højde eller på en stor åben plads)
FAKTA:
Der findes aktuelt ingen danske undersøgelser, der viser, hvor mange der lider af panikangst. Data fra vestlige lande som USA, England, Canada og Australien viser, at ca. 2 % af befolkningen i løbet af livet vil komme til at lide af panikangst.
Det svarer til ca. 100.000 mennesker i Danmark. Lidelsen starter oftest i tidlig voksenalder, og der er flere kvinder end mænd der får panikangst.

Jeg stod ved busstopstedet på vej hjem fra arbejde

MathildaPludselig følte jeg at jeg var i en anden verden. Jeg blev helt varm og mit hjerte bankede hurtigt, jeg havde iskolde og våde hænder og følte at min hørelse og mit syn blev svækket. Jeg blev meget svimmel og følte jeg skulle besvime.
FAKTA:
Panikangst er en tilstand af voldsom angst, der opstår pludseligt. Hos nogle er det helt uforståeligt, hvorfor et angstanfald er startet. Hos andre har der i en periode forud været svær belastning og stress. Det kan f.eks. være stress i form af for stort pres på arbejdspladsen, det kan også være belastning f.eks. ved sygdom eller problemer i familien.
I starten af et panikangstanfald oplever mange, at de pludselig ikke kan få vejret og bliver overvældet af rædsel og dødsangst. Oplevelsen domineres af kopslige symptomer som udover vejrtrækningsbesvær involverer hjertebanken, smerter i brystet og en fornemmelse af at falde om. Man kan også føle svimmelhed, kvalme, få en følelse af at alt er uvirkeligt, og mange bliver bange for, at de er ved at blive “sindsyge”. Det enkelte anfald varer som regel højst nogle minutter.
Anfald af panikangst opstår ikke et bestemt sted eller på bestemte tidspunkter men opstår dog hyppigst uden for hjemmet. Nogle har anfald flere gange om ugen.
Liste over kropssymptomer ved stærk angst:
Hjertebanken, rysten, sveden, mundtørhed, vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken i brystet, kvalme, mave-uro, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, hedeture, kuldegysninger, dødhedsfølelse i fingre/arme/ben og andre underlige fornemmelser i kroppen.
 Typiske tanker under et angstanfald:
“Nu mister jeg kontrollen!”
“Jeg bliver sindssyg!”
“Nu dør jeg!”
?Jeg må flygte her fra?
Det er vigtigt at forstå for mennesker, der ikke har prøvet at have et angstanfald, at mens anfaldet står på, er man 100% overbevist om, at katastrofen indtræffer. Det er derfor en rystende oplevelse, der får konsekvenser for ens adfærd fremover.
Tankerne fór gennem mit hovedet og jeg gik fuldstændig i panik og måtte bare væk! viste ikke hvor hen, men bare væk fra busstopstedet, hvor “det” var sket.
Trængen til at ?søge i dækning? ?flygte? fra stedet blev stærk og jeg løb ind bag ?skuret?, hvor jeg følte mig mere tryg.
Jeg anede ikke hvad der var sket, men var helt sikker på, at det var meget slemt og at jeg var ved at dø. Måske var det en hjertefejl? eller en hjerneblødning? ? Tankerne fór gennem mit hovede.
Efter nogle minutter, forsvandt de fysiske symptomer og jeg var træt og ?almindelig? bange for, at der var noget helt galt med mig.
FAKTA:
Reaktioner:
Næsten alle reagerer med at flygte væk fra det sted, hvor panikanfaldet opstod. De første gange efter et panikanfald henvender man sig typisk på nærmeste skadestue, hvor man får lavet et hjertekardiogram og får forklaret, at man ikke fejler noget med hjertet. Dette hjælper dog ikke på angstlidelsen. Disse uforudsigelige angstanfald, hvor man bringes i en tilstand af dødsangst, kan skabe angst for at gå ud alene.
Derved pådrager man sig symptomer svarende til angstlidelsen Agorafobi, hvor man ikke tør være i det offentlige rum, specielt ikke hvor man tidligere har haft panikanfald, f.eks. i butikker eller i transportmidler. Det invaliderende ved panikangst er, at man frygter et nyt anfald og derfor lider af angst, forventningsangst, i timevis, før man fx vil tvinge sig hen i en butik. Derved øges risikoen for et nyt anfald markant, da man i forvejen er angst. Der skal kun en meget lille uventet stressfaktor til at udløse et nyt panikanfald.

Jeg glemmer aldrig det første panikangst anfald

Hvad gjorde jeg så?
Jeg gik til lægen, som tog en masse prøver. Da alle prøverne var negative og helt normale, synes lægen at hans job var gjort! Han sluttede af med at sige, at jeg blot skulle tage mig sammen og efter mit 3 lægebesøg på samme uge, henviste han mig til en psykolog :o).
Psykologen vidste heller ikke meget om, hvad det kunne være og nævnte heller ikke, at der var noget der hed panikangst! 
Det var først i takt med internettet blev ?større?, at jeg fandt ud af hvad det var. Fantastisk! Jeg gik straks til lægen med en masse udprint og fortalte ham, at det måske ville være smart med nogle broshure om panikAngst i venteværelset.
Jeg ved ikke hvor meget psykologerne dengang blev undervist i psykiske lidelser som angst, men efter, at jeg havde været hos MANGE forskellige psykologer, som ikke kunne hjælpe mig med nogen konkret viden, konkluderede jeg at den obligatoriske del, af psykologi studiet, nok var beskeden i denne retning. ? I dag er det heldigvis anderledes og der findes et hav af forskellige behandlingsmuligheder.
Med en type angst følger ofte andre typer! og læser vi beskrivelserne af de forskellige typer af angst kan vi føle, at vi har dem alle :o) F.eks. da min far døde pludselig i 2006, fik jeg efterfølgende en kort periode med sygedomsangst (dødsangst) og det var herefter jeg virkelig fik øjenene op for, at vi selv kan ændre en masse ting, ved at tage ansvar for vores eget liv.

Hvem bliver ramt af Angst?

Ligesom vi er forskellige udenpå er vi også forskellige indeni. Vi skal i den grad være opmærksomme på at angst er et symptom på at der er ubalance i noget underliggende (årsagen) og det er netop årsagen der skal behandles og arbejdes med i stedet for at kæmpe mod angsten! Personligt ved jeg at panik angst for mig er et et symptom på stress. Et symptom, der kommer og gør mig opmærksom på at jeg skal stoppe op, slappe af og passe bedre på mig selv. Angst er også genetisk bestemt, men generne er til at “snyde” hvis vi lytter til os selv og giver os selv den opmærksomhed, kærlighed og ro (selvkærlighed) vi har behov for og som mange af os er så gode til at glemme i en travl hverdag.
Den stress, der udløste det første panikanfald da jeg er 19 år. var indre stress, der kom sig af et usundt forhold til en ekstremt jalous kæreste. Jeg følte ikke selv at der var noget galt og han var jo også sød! Men på et tidspunkt kunne min krop ikke ?klare? mere og den sendte mig et signal om at jeg skulle ændre noget! Signalet var angstanfaldet! Med hjælp fra gode veninder kom jeg heldigvis ud af det forhold.

Grand CanyonI dag lever jeg stadigvæk med angst. Nu er den min ven, som kommer og fortæller mig at jeg skal lytte mere til mine egne behov.

I sommeren 2012 tittede panikangsten lige frem igen, for at minde mig om, at jeg skal passe på mig selv. Her handlede det igen om indre stress og det faktum at jeg brugte mange timer hver uge på et job, med søde mennesker – JA! men det var ikke det jeg ville.. jeg følte mig fastlåst og dette udløste stress. Jeg lyttede ikke på min krops første signaler: glemsomhed, vejrtrækningsproblemer, rygsmerter etc.. først da angstanfaldet kom og fortalte mig: Nu er den helt gal – Da lyttede jeg…
Der er mange ting vi selv kan gøre for at blive angstfri! Hos mig er det blevet meget bedre ved blot at lægge jagten på et angstfrit liv langt ned i en skuffe. Byde angsten velkommen, acceptere at den er en del af mig og spørge den: “Hej – hvad er du her for at fortælle mig?”. Vi finder bedst svaret når vi kigger rigtig godt efter inden i os selv.
Den eneste vej til et angstfrit liv eller til et liv hvor angsten ikke styre dit liv (ved at du fx. undgår forskellige steder eller situationer), er at se angsten i øjnene, acceptere den og arbejde med den – ikke imod den.
Mange mennesker med angst har god gavn af medicin og det virker for dem. I min situation har jeg ikke følt, at jeg har haft brug for daglig medicin, selvom jeg tidligere i perioder ikke har kunne tage bussen, hæve penge i en hæveautomat eller andre hverdagsting som måske virker helt absurt at være bange for, for mennesker uden angst. Forståelse for det uforståelige. Min mavefornemmelse fortalte mig noget andet – så jeg valgte ikke at tage medicin.
Istedet, er jeg gået en anden vej, hvor jeg i de ?dårlige perioder? hvor jeg kan mærke, at der ikke skal meget til, at jeg bliver stresset og dermed har større risiko for angstanfald, er meget striks med min kost, tager de kosttilskud som jeg ved går ind og hjælper i min situation, går helt ned i gear, lytter til meditationer og visualiseringer, dyrker en helvedes masse yoga og går eller løber lange ture i naturen, for det gør mig glad i låget ? helt naturligt! Hvis jeg er i en “dårlig” periode har jeg sikkert også glemt at træne/arbejde med angsten – når jeg lige tænker tilbage.
Så der er altså tydelig forskel: Når jeg lever sundt, praktiserer masser af selvkærlighed og skaber ro til nervesystemet, får masser af søvn, motion og frisk luft og udfordre angsten ved eksponering ? har jeg følelsen af at jeg kan alt. At være i flow og alt er godt! 
Det skal lige siges at alt dette er ikke nemt. Det er benhårdt arbejde især at arbejde med eksponering (tag steder hen hvor du ved du får et panikanfald) og det er en lang process.
Jeg har taget lidt af gangen henover de sidste par år og arbejder stadig med fx. Kørsel på motorvej (når jeg kører bilen).
Men det hårde arbejde giver altså pote.
Sidste sommer stod jeg f.eks.ved Grand Canyon og gik over Hoover Dam, uden nogen form for medicin. Jeg fik et kick og blev helt høj! Det var en fantastisk tur.
Jeg følte mig tryg.
Jeg havde forberedt mig og havde gjort alt for at styrke nervesystemet og regulere mit blodsukker, 2 måneder op til turen.
Hvis jeg føler mig utryg og ikke er forberedt kan jeg stadigvæk få ubehag i højder, men det gør ikke noget – jeg ved jo hvorfor og jeg ved at den eneste der kan ændre det er mig selv ved bare at lade angst følelsen passere og fortælle mig selv at alt er ok. (Og så træne eksponering lidt ekstra selvom det er hårdt)
Når jeg både slækker på arbejdet med angsten og sundheden, selvkærligheden, motionen og har lidt for travlt, ?kan ? jeg tydeligt mærke at jeg igen bliver mere disponibel for et panik anfald i højder fx. I sådanen situation ved jeg at jeg skal aflyse alt og brugecen masse tid på mig.
Det er rart at have tanken om, at kunne gøre meget selv, så krop og sind kan samarbejde i de ?sværre? perioder, hvor ekstra sensitivitet og stress står og lure.
Der findes mange forskellige typer af angst og rigtig mange forskellige årsager til den. Vi oplever heller ikke angst ens. Men vi kan vælge at lære mere om den og forhåbentlig med tiden lære at acceptere den. Sådan at livet ikke bliver en lang kamp fordi vi bliver snydt til at tro at ufarlige situationer er ekstremt farlige.
Det handler om at hjælpe os selv til at få den bedste livskvalitet, hvor vi fungerer bedst og har det fantastisk.
<3 Mathilda
PS. Er du en af de mange tusinde danskere hvor panik angsten somme tider kigger forbi ? Er du klar til at tage ansvar for dit liv og leve fuldt ud – sammen med angsten?
Så står jeg klar til at hjælpe dig. Du kan kigge forbi MathildaM.dk, hvor jeg hjælper mennesker med angst og blodsukkerproblemer med at regulere kroppen tilbage i balance.
Min viden, som jeg deler med dig er ikke et alternativ til et forløb hos en læge eller psykolog, men mere som komplementær behandling, altså noget du selv kan gøre ved siden af.

Update juli 2015: Til januar 2016 starter min online workshop. Hvis du tilmelder dig er du allerede godt på vej til at regulere din krop tilbage i balance. Du får en masse viden om Hjernemad, blodsukkerregulerende kost, kosttilskuds guide, alle de mentale værktøjer og den viden der har hjulpet mig et kæmpe skridt mod et angstfrit liv..
Det hele handler om komplementær behandling af Angst. Læs mere her og skriv dig op på min liste.

Når kroppen er i balance og du giver dig selv masser af selvkærlighed, vil du opdage at alt synes bedre! Alt er godt! og at du er lige som du skal være. Med den visdom du nu har – ser du verden og angsten med nye øjne og du føler dig nu klar til at møde angsten og arbejde med den.
Det var det der skete for mig!
Besøg min hjemmeside (MathildaM.dk) her!
PPS. Jeg vil rigtig gerne høre fra dig hvis du har oplevet panikangst! Skriv din historie til hej@mathildam.dk
PPPS. Jeg har fået den ære at være gæsteblogger på min-barsel.dk du kan læse min artikel her! Den handler om mine 2 meget forskellige barsler.
Fakta Kilder:
www.angstforeningen.dk
wikipedia


på Bispebjerg

Min Barsel

på BispebjergNogle gange går det hele ikke lige som vi har planlagt det skal være!
Et eksempel på dette, er min barsel (den første) fordi 2. barsel var den bedste tid og det har jeg også skrevet om.

Læs historien om min barsel

Jeg tilbragte over 2 måneder, hver dag på Bispebjerg Hospital. Jeg har skrevet historien som et gæsteblogindlæg på www.min-barsel.dk og du kan læse hele beretningen her!