Kategoriarkiv: Diabetes 2 & Blodsukkerregulering

Sukkertrang ?

SukkertrængKender du det når du igen står der med fingrene i slikskabet og fylder i munden som om det var 10 dage siden du sidst har fået noget at spise?

Det kender jeg! For jeg står der selv somme tider.

Men hvorfor opstår sukkertrang? Sukker er jo ikke et egentligt behov.
Vi kan sagtens leve uden.

 

Stop din sukkertrang

Er du en af disse “sukkertyper”?

  • Du er dybt afhængig af sukker, og spiser sukker hver dag. Du har ofte sukkertræng efter du har indtaget et af dine hovedmåltider. Du er insulinresistent eller er godt på vej til at blive det.Freeze! Du skal have hjælp til at skære kraftigt ned i dit indtag af sukker og andre hurtige kulhydrater, som fx. hvidt brød, hvid pasta, hvide raffinerede ris osv. (jeg kan hjælpe dig se mere her).
  • Du spiser ikke sukker i hverdagen, og du er ikke afhængig.

SukkertrængMen somme tider får du det som om, at du bare SKAL have noget sukker og det skal helst være lige nu.

Resultatet er at du står med fingrene i slikskabet. (det er her jeg somme tider finder mig selv).

Prøv om du kan stoppe dig selv. Gå langsomt væk fra skabet. Eller løb, hvis du ligesom jeg kan få fat i noget sukker og indtage det hurtigere end du kan stoppe op.

Hvis du når at stoppe op så spørg dig selv: Hvad er det egentlig jeg har behov for lige nu? Det svar jeg ofte får, af mig selv, er at jeg er træt og har behov for at sove.

Hvis jeg ikke stopper op og lytter efter hvad min krop fortæller mig, ja så spiser jeg 10 dadelkugler, chokolade og hvad der ellers er af søde sager i huset.

Sukker er ikke et behov.
Søvn er et behov.

Det kan også være, at du har brug for vand?

eller at du ikke har fået nok af de sunde fedtstoffer i dag?

Eller at du har haft så travlt i dag, at du har glemt nogle pauser i løbet af dagen?

Så spørg dig selv og mærk efter, hvad det er du i virkeligheden har brug for lige nu.

 

Uhhh det er svært – jep!

Nu er udfordringen, at lytte efter hvad din krop fortæller dig. Altså gøre det kroppen beder dig om. Det du i virkeligheden har behov for.

Så. Når du bliver opmærksom på, hvad du i virkeligheden har behov for, så har du muligheden for at opfylde det underliggende behov: søvn, tørst, sult, kærlighed osv. inden du dulmer med fx. sukker.

Sukkertræng“Jamen må jeg så aldrig spise noget sukker mere?”

Jov – det kan/må du altid!

Du kan gøre lige hvad du kan mærke at du har lyst til!

Jeg siger bare, at hvis du vil finde årsagen til din sukkertrang, så kan du på denne måde gå på opdagelse inde i dig selv, ved at stoppe op og mærke efter.

SukkertrængNår du opdager årsagen til din sukkertrang (som min ofte kommer når jeg er træt om aftenen). Og når du ved du ikke spiser sukker for at dulme vigtige behov.

Så kan du sagtens spise sukker. Så vil du opleve at det er ok med en smule og at du kan stoppe. Fx. et lille stykke af kagen eller 1 kugle is, istedet for 5 :o)

Hvis du har oplevelser med sukkertrang gode som dårlige, så del endelig her i kommentar feltet.

<3 Mathilda

Blodsukkerproblemer ?

hjerteHar du blodsukkerproblemer som fx.:

  • Diabetes 2
  • Insulinresistens
  • Svingende og ustabilt blodsukker
  • Eller har dine forældre diabetes 2?

Test det her, ved at se om du har flere af disse symptomer.

 

Har du ofte:

BlodsukkerproblemerHovedpine
Overdreven sukkertrang
Træthed
Hjertebanken
Svedtendens
Bleghed
Humørsvingninger
Indre uro eller angst
Overvægt
Svært ved at tabe dig
Smerter i led (inflammation)
For tidlig aldring (slap hud)
Svamp
Stress

Hvis du kan svare ja til flere symptomer, kan det være at du har problemer med blodsukkeret. (Bemærk at ovenstående symptomer også kan skyldes andet)

Uanset hvad årsagen til dine blodsukkerproblemer er, anbefaler jeg altid, at bliver tilset af en læge.
Lægen kan udelukke sygdomme og stille den rette diagnose (hvis der er en).

Når det er sagt, så er der rigtig meget du selv kan gøre for at slippe af med symptomerne.
Du kan selv gå ind og arbejde med årsagerne til symptomerne / sygdommen.

Årsager til blodsukkerproblemer

dna spiral blodsukkerproblemerDer er flere årsager til svingende blodsukker, insulinresistens og følgesygdomme heraf, som f.eks. diabetes 2.

Du kan være genetisk disponibel, f.eks. hvis en af dine forældre har diabetes 2, er der 40% risiko for at du selv udvikler sygdommen. Hvis begge dine forældre har diabetes 2 er risikoen 80% for at du senere i livet udvikler sygdommen.*

Når vi er genetisk disponeret har vi en tendens til at acceptere  “sådan er det” og “der er intet at gøre, det ligger jo i generne”.
Vi giver op på forhånd.
Men hvis vi forebygger og sørger for at holde vores blodsukkerbalance stabil, gør vi hvad vi kan, for at “slukke” for generne.

En anden årsag til blodsukkerproblemer kan være for meget forarbejdet mad og sukker. I den vestlige verden fyldes mange fødevare med skjult sukker og tilsætningsstoffer. Der er rigtig mange fødevare vi tror er sunde, men når vi tager luppen frem og kigger på ingredienserne så indeholder de dårlige ødelagte fedtstoffer, raffinerede kulhydrater og masser af skjult sukker.
Hvilket ikke er godt for vores blodsukkerbalance.

Stress hormonerne har også indvirkning på blodsukkerbalancen

Nogle af symptomerne der er listet i starten af indlægget stammer ikke kun fra insulin og bugspytkirtel problemer, men f.eks. også fra stress hormonet kortisol, som kroppen udskiller, når den er i krise tilstand (stresset). En krise tilstand kan være forskellig. Det kan være du er udsat for en krise i dit liv, men det kan også være at kroppen er stresset af en faste kur eller ved længerevarende hård fysisk træning. Når kroppen er i en sådan stresset tilstand udskiller den stress hormonerne kortisol og adrenalin.
Stress hormoner hæver blandt andet blodsukkeret, så kroppen selv skaber energi til at være klar til kamp eller flugt. Så blodsukkerproblemer handler ikke kun om hvad du putter i munden.

Hvad kan du selv gøre?

Helt konkret kan du få ro på nervesystemet, spise en blodsukkerstabiliserende kost og dyrke moderat motion.

Hvad skal jeg spiser når jeg har blodsukkerproblemer?

På en blodsukkerstabiliserende kost får du næring fra alle de 3 vigtige makronæringsstoffer:

Kulhydrater
Protein
Fedt

Kulhydrater

blodsukkerproblemerKulhydrater er kroppens brændstof. Ligesom en bil ikke kan køre uden benzin, så kan vi mennesker ikke fungere uden kulhydrater.
Kulhydrater får vi primært fra korn (brød, mel, pasta, ris), sukker, grøntsager og frugt.

For at holde blodsukkeret stabilt og undgå blodsukkerproblemer, skal du vælge kulhydrater med lav påvirkning af blodsukkeret.

Kulhydrater med lav påvirkning af blodsukkeret kaldes også for de langsomme kulhydrater eller kulhydrater med lavt GI (glykæmisk indeks).*

Protein og Fedt

Når du vil stabilisere dit blodsukker er kvalitets protein (fra kød, fisk, æg, bønner, linser etc.) og de sunde fedtstoffer (fra koldpresset økologiske olier, fiskeolie, avokado, nødder mm.) vigtige at huske i løbet af dagen.

En tallerken fordeling der både indeholder kulhydrat, protein og fedt i den fordeling der passer til dig, vil give dig mæthedsfornemmelse i ca. 3-4 timer, efter du har spist.
Det mindsker blodsukkerudsving og cravings (overspisning).

Det er vigtigt at kosten indeholder alle 3 makronæringsstoffer fordi de alle har vigtige opgaver i alle kroppens funktioner og processer.
Man kan sige at de 3 makronæringsstoffer fungerer som vores byggesten (protein), brændstof (kulhydrat) og smørrelse (sunde fedtstoffer).

Har du intentionen om at ville gøre noget godt for dig selv?  Så er jeg klar til at hjælpe dig godt på vej:

Tilmeld dig mit online kursus: “Sådan får du stabilt blodsukker” LÆS MERE HER

<3 Mathilda Mortensen

 

* kilde diabetes.dk
** glykæmisk indeks er et udtryk for hvor meget den enkelte fødevares kulhydratindhold får blodsukkeret til at stige