Kamille (Chamomilla recutita)

KamilleJeg husker, at jeg som barn så min mormor sidde med hovedet ind over en gryde med dampende kamille te.
Min mormor fortalte, at det hjalp mod hoste.

Der er heldigvis firmaer som vælger at forske i de gamle husråd. Netop fordi de havde en virkning.
Her er nogle af kamillens (chamomilla recutita) dokumenterede egenskaber:

 

Egenskaber for Kamille (Chamomilla recutita)

Allergi:
Kamilles anti-allergiske egenskaber kan anvendes i behandlingen af høfeber, astma og fødevareallergier

Mavetarmkanalen:
Virker krampeløsnende og inflammationshæmmende og heler sår i mavetarm kanalen. Kamille hjælper en irriteret tyktarm og fremmer fordøjelsen.

Urolige børn:
Virker afslappende og søvndyssende.

Udvortes brug:
Hæmmer inflammation og udslæt på huden eller slimhinderne. Heler eksem.

 

Kamille damp inhalationer

Kamille damp inhalationerHvem:

Ved tør irriterende host og hæshed kan kamille damp inhalationer give en ro til hurtigere helbredelse. De kan også afhjælpe og dæmpe høfeber.

Råd:

  • Ved stemmeoveranstrengelse skal man give stemmen hvile, undgå at hviske
  • Undgå rygning
  • Det er vigtigt at få udelukket andre sygdomme. Derfor anbefaler jeg altid at du opsøger lægen.
  • Damp kan forværre astma – så disse damp inhalationer anbefales ikke ved astma.

Sådan gør du:

Kom 5-10 kopper vand i en gryde sammen med 4 økologiske kamillete breve.
Lad det hele koge op, og indånd dampen i 3 minutter.
Husk håndklæde over (ikke ved gaskomfur).
Denne behandling gentages 2-4 gange dagligt efter behov.

 

 

Sådan bruger jeg Kamille til mig og mine piger

Dampbad mod uren og stresset hud

Når du nu sidder der flere gange om dagen og laver kamille damp inhalationerne, så kan du glæde dig over at det samtidig renser, heler og beroliger din hud. Win Win :o)

Mod øjenbetændelse

Jeg bruger et lille stykke vat, opvredet i afkølet stærk økologisk kamillete.
Gentag flere gange om dagen. Husk at tage et nyt stykke vat, hver gang det har været i kontakt med betændelsen.

Mod mavesmerter

Da pigerne som små vred sig pga. mavesmerter fik de blandt andet lidt lunken Kamille te i et glas, eller i en sutteflasken.

 

Hvad med dig? Hvad har du brugt Kamille til? Har du nogle gode fif så vil vi rigtig gerne høre dem. Del meget gerne i kommentar feltet herunder.

 

Referencer:
Institut for Biologisk Medicin (kompendium i phytoterapi)
Sund-Forskning.dk
Speciallæge i Øre- Næse- halssygdomme Bjarne J. Hansen

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *