Brudekjolen og distræte Mathilda

I dag er vi hjemme hos Andreas dejlige forældre og jeg skal da lige prøve min vidunderlige brudekjole igen (den hænger gemt derhjemme). Yeahhh den er ligeså flot som jeg husker den og den sidder endnu bedre nu, hvor jeg ikke ammer mere og brysterne (desværre) er blevet helt små igen.

Susanne (svigermor) kommer ind med et par rigtig fine øreringe, som jeg gerne må låne på bryllupsdagen (så er det lånte på plads :o)

Det hele er så dejligt og godt indtil jeg har fået mit normale tøj på igen, og så skal aflevere øreringene tilbage…
Åhhh no de er ikke til at finde nogle steder!
Jeg blev helt ked af det indeni. Vi leder alt igennem ryster alt. Jeg gennemgår det 1000 gange i mit hovede, men det popper bare ikke frem, hvor jeg har lagt de øreringe bare 2 min. forinden! Hvor distræt kan jeg dog være? Jeg bliver helt nervøs for mig selv; kan det være en begyndende Alzheimer? eller måske er jeg ved at være dement? det kan man da godt være i en tidlig alder. Forstår ikke, at jeg slet ikke kan huske noget om placeringen af de øreringe.

Jeg kan slet ikke fungere normalt under hele gril aftenen. Efter maden går Klaus (svigerfar) selvfølgelig lige ind og finde dem på en hylde i skabet. Jeg er bare sikker på at jeg ikke har lagt dem der? :o) OMG.