Danmark På Piller

Jeg har lige set udsendelsen “Danmark på Piller” på DR. Bliver vi ikke ordenligt informeret om sundhed og sygdom? Hvorfor stoler vi ofte blindt på lægen? Når lægen har ordineret medicin til mig har jeg da aldrig rigtig spurgt ind til medicinen, bivirkninger osv. Jeg har måske bare tænkt: lægen ved bedst.

Da jeg var sygemeldt med Angst og Stress og min læge ville give mig antidepressiv medicin, kunne jeg mærke at det var helt forkert og jeg diskuterede længe med min læge, som virkelig talte for medicinen.

Jeg ville hellere til psykolog så jeg kunne finde årsagen til sygdommen. Jeg blev nærmest helt forskrækket over, at jeg kunne finde på at sige lægen imod. men holdte fast i min beslutning og min læge blev nærmest fornærmet og sagde “Hvordan skal jeg kunne hjælpe dig når du ikke vil følge mit medicin program” hmmm hun kunne f.eks. spørge mig om der havde været nogle ændringer i mit liv, som kunne skyldes stress og angst. Finde årsagen. Fjerne årsagen hos en psykolog eller lign. og hvis det ikke hjalp (hvilket det gjorde) kunne hun så introducere medicinen.
Det var faktisk ret ubehageligt, hun ville så gerne ordinere medicinen, så tanken om hun mon fik provision fra medicin producenten strejfede mig.

Nå.. tilbage til hovedpinepillerne her i programmet. Hvor er det frygteligt at så mange mennesker i god tro tager hovedpinepiller uden at vide, de kan blive afhængige og uden at kende konsekvenserne ved at overdosere.

Se hele programmet her på DR http://www.dr.dk/tv/program/danmark-paa-piller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *